Lækre og svampede solsikkeboller med gulerod

Lækre og svampede solsikkeboller med gulerod

Jeg har orlov denne uge og det er simpelthen så skønt. Nyder morgenerne for mig selv, får trænet lige som det passer mig og ellers hygget lidt ekstra om børnene. Derfor har jeg også fået bagt lidt – blandt andet disse lækre solsikkeboller. Ungerne elsker bare at komme hjem til nybagte boller og varm te, men hvem ville ikke også elske det 

Min datter er startet i Mini SFO denne uge, så det er lidt rart at kunne bruge ordentlig tid på, at aflevere hende og hente hende tidligt. De nye omgivelser er en stor omvæltning og der er så meget larm. Hun savner børnehaven, men er også mega spændt på sin nye hverdag.

I morgen går jeg og børnene på påskeferie og så skal vi bare slappe af og nyde at foråret er kommet. Og måske skal vi også bage lidt.

Ungerne elsker at være med i køkkenet, så det er i hvert fald ikke udelukket at det bliver en ferie begivenhed.

Den anden dag bagte jeg, som sagt disse lækre solsikkeboller med gulerod – opskriften har jeg fra @finaxdk og den vil jeg selvfølgelig dele med jer.

Ungerne og ikke mindst min bedre halvdel synes de er lækre, og jeg er sikker på, at det er smørret der gør det 

De er ikke helt sunde, men mine børn trængte vist til lidt andet end mine sunde grovboller. Dem kan du finde opskriften på her

Der blev 12 boller ud af min portion og de var faktisk væk inden jeg fik set mig om. Så selv om de ikke er sunde kan jeg da ikke garantere de ikke snart er på menuen igen. 

Opskriften på solsikkebollerne kommer her

Lækre og svampede solsikkeboller med gulerod 1
Lækre og svampede solsikkeboller med gulerod 3

Opskrift på solsikkeboller med gulerod

Lækre og saftige boller med solsikkekerner og gulerødder er super lækre til eftermiddagshyggen.
5 fra 1 stemme
Antal: 12 personer
Tilberedelse35 minutter
I alt36 minutter

Ingredienser

  • 2,5 dl Kærnemælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 50 g blødt smør
  • 1 æg
  • 50 g solsikkekerner
  • 2 små gulerødder (Revne)
  • 600 g hvedemel
  • ½ tsk sukker

Tilberedelse

  • Varm kærnemælken op til den er fingervarm (ca 30 grader) og opløs gæren heri.
  • Tilsæt salt, sukker, smør, æg, de revne gulerødder og næsten alle solsikkekernerne. (gem lidt til at drysse på til sidst)
  • Kom herefter hvedemelet i lidt af gangen.
  • Ælt delen til den er glat , smidig og elastisk, og lade den så hvile tildækket ved stuetemperatur i ca 45 min.
  • Slå dejen ned, og rul den ud som en pølse. Skær 12-16 stykker og form dem til boller. Stil nu bollerne tæt, på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med æg eller vand, og drys med resten af solsikkekernerne.
  • Lad bollerne hæve tildækket i 45 min, og bag dem så i midten af ovnen ved 220 grader (varmluft 200 grader) i ca 20 min.
Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments