Når de grove boller skal være nemme og sunde
Når weekenden melder sig, er det lækkert med grovboller på morgenbordet. Og så er det vigtigt for mig, at de både er nemme og sunde.
Som de fleste andre lever vi nemlig en travl hverdag, hvor der ikke altid er tid og overskud til at bage. Nogle gange ender vi derfor med at købe de lidt mere usunde alternativer til morgenbordet. Lette, hvide boller, som hverken mætter eller giver følelsen af en hyggelig morgen med familien.

Derfor vender vi gang på gang tilbage til denne opskrift på sunde grovboller herhjemme. Jeg plejer som regel at smide dejen sammen aftenen før, så er de klar til bagning når vi står op morgenen efter.
Langtidshævede, grove boller er en genial opfindelse, fordi de netop kan laves aftenen før. Så slipper man for at stå tidligt op og vente utålmodigt på, at bollerne hæver.
Der er nemlig en huskeregel, som jeg altid holder mig til: Gå aldrig på kompromis med hævetiden. Når bollerne får lang tid at hæve i, så bliver de nemlige luftige. Og hvis man gerne vil skjule en masse fuldkorn og kerner i bollerne uden de bliver tunge og kedelige, så kræver det altså en lang hævetid.
Opskriften på de sunde grovboller får du her:

Grovboller – Nemme, lækre og sunde boller
Ingredienser
- 25 g gær
- 5 dl vand
- 40 g chia frø
- 40 g solsikkekerner
- 40 g hørfrø
- 200 g grahamsmel
- 300 g hvedemel
- 1 spsk honning
- 1 tsk salt
- 1 æg
Tilberedelse
- Bland gær og vand, tilsæt herefter honning, salt og alle kernerne. Sørg for at have nogle kerner tilbage til at drysse ovenpå før bagning.25 g gær, 5 dl vand, 40 g chia frø, 40 g solsikkekerner, 1 spsk honning, 1 tsk salt, 40 g hørfrø
- Tilsæt så først den grove mel og herefter den almindelige hvedemel, her kan du med fordel bruge en røremaskine når dejen skal røres sammen.200 g grahamsmel, 300 g hvedemel
- Dejen er våd og sættes på køl i minimum 6 timer. Ønskes en hurtigere process, kan man bruge mere gær eller evt. lade den hæve lidt af tiden på køkkenbordet ved stuetemperatur.
- Sæt ovnen til 220 grader varmluft
- Fordel bollerne ud på en plade med bagepapir – brug en ske dyppet i lidt vand og fordel bollerne. Pensel herefter med et sammenpisket æg og drys med de ønskede kerner. Jeg har drysset med solsikkekerner og hørfrø.1 æg
- Bages i cirka 20 minutter
Køkkenudstyr
Noter
Grove boller kan sagtens være både nemme, hurtige og lækre
Opskriften her er fyldt med masser af kerner og andet godt. De grove boller sørger derfor for energi og mæthed fra morgenstunden, som kan vare langt op ad dagen. På den måde sikrer jeg, at hverken børnene eller os voksne falder i og spiser et eller andet fristende usundt allerede inden frokost. Vi har bare brug for en nybagt, grov bolle med en skive ost eller en lille klat syltetøj, så er vi godt kørende.
Hvorfor er grove boller en sund og nem løsning?
Det gode ved de hjemmebagte grovboller, er at de både kan bruges til morgenmad, madpakker, middagsmad, eftermiddagssnack, you name it! Har du friske boller derhjemme, er det nemt lige at lave en lækker middagssnack, i stedet for at ty til de søde sager der ligger i skabet eller skuffen.
Hvis der er boller tilovers fra morgenmaden, så kan de med fordel bruges til madpakker eller en eftermiddagssnack. Så er det også klaret super hurtigt og nemt. Herhjemme er det dog sjældent, at der er boller tilbage, så vi laver tit halvanden portion. Bollerne er også lækre at riste, hvis de skal spises dagen efter.
Jeg vælger nogle gange også at lave dobbelt portion og fryse resten af bollerne ned, når jeg ved, at jeg har travlt i den kommende weekend. Selvom vi har travlt i familien, vil vi altså ikke gå på kompromis med sundheden.
Nem bolledej, der giver bløde boller
Der er ikke noget bedre end at sætte tænderne i en bolle med en god krumme, som er helt blød og luftig inden i. Og det kan være rigtig svært at opnå, men med denne bolleopskrift er det præcis det du får. De gode boller er både sunde og nemme at lave, så egentlig er det den eneste opskrift på bolle dej, du har brug for.
Kan en grov bolle være blød?
Ja, med den rigtige opskrift kan selv grove boller være både bløde og børnevenlige, herhjemme er opskriften en stor success blandt ungerne!
Jeg er selv rigtig glad for grovboller, men mange der foretrækker lyst brød, elsker alligevel disse bløde grovboller, som klart er børnevenlige. De er hverken tørre og bliver heller ikke hårde dagen efter. Så næste gang du skal prøve en ny og nem bolledej, må du endelig prøve denne!

En opskrift på boller uden mælk, uden sukker og uden smør
Denne opskrift er uden mælk og uden smør, så alle kan være med, både dem der spiser vegansk og ikke gør. Selvom bolledejen ikke indeholder animalske produkter, er de nemlig rigtig lækre alligevel.
Kan grovboller laves uden mælk, sukker og smør?
Ja, denne opskrift er hverken med mælk, sukker eller smør!
De fedtfattige boller uden sukker kan også bruges, hvis du har brug for at fokusere lidt på din sundhed. I stedet for at få animalsk fedt, får du nemlig Omega-3 fedtsyrer fra chiafrøene og hørfrøene, så der er altså stadig en god balance mellem protein, fedt og kulhydrater.
Sunde boller med fuldkorn til morgenmaden er en sikker vinder
Vi forsøger så godt som muligt at følge kostrådene herhjemme. Derfor bestræber vi os på at spise masser af fuldkorn og fibre. Det er især vigtigt for os, at morgenmaden starter godt ud. Det er også det diætist Kit Henningsen anbefaler:
“Du kan også spise rugbrød eller andet fuldkornsbrød – det må gerne være ristet. Pålæg kan for eksempel være en skive ost, æg eller kødpålæg. Du bør spise fuldkornsprodukter til morgenmad, da fuldkorn blandt andet er rigt på kostfibre, hvilket gør, at maden mætter mere, og derfor spiser du naturligt mindre.”
Kit Henningsen – Diætist
Hemmeligheden er kernerne
Udover at være vild med hvordan bollerne smager, så er jeg også helt oppe og ringe over alle de gode ting, som de indeholder.
Hvad er hemmeligheden bag grovboller?
Hemmeligheden bag de gode grovboller ligger i kernerne, de giver en lækker tekstur og så er de sprængfyldt med god næring!
Hemmeligheden bag så sunde boller er nemlig kernerne – i denne opskrift er det chiafrø, solsikkekerner og hørfrø, som alle er fulde med fibre.
Både chiafrø og hørfrø er spækkede med den sunde omega 3-fedtsyre, som er livsnødvendig for kroppen.
Et lille tip er dog, at hørfrøenes skal er så hård, at vores mave ikke kan nedbryde dem, og derved ikke får gavn af den gode fedtsyre. Du kan derfor vælge at kværne hørfrøene eller købe knuste hørfrø i stedet for. Hvis du vælger ikke at kværne hørfrøene, vil bollerne dog stadig indeholde de mange fibre.
Chiafrø er også et genialt frø, fordi det har et højt indhold af protein. Det gør, at du vil føle dig mæt i længere tid. Det er også derfor, at bollerne har en god balance af kulhydrater, protein og fedt.
Solsikkerkernerne er gode, fordi de indeholder E-vitamin, et antioxidant som også er yderst vigtigt for kroppen, da det gavner immunsystemet.
Udover at blive mæt af de lækre, grove boller, så er der altså også en række sundhedsfordele at hente. Det er præcis sådan, vi kan lide at nyde vores morgen.
Hvis du vil læse mere om hvordan du kan starte dagen godt ud, så kan jeg anbefale denne artikel fra DR, hvor de blandt andet kommer ind på, hvordan du med dit valg af morgenmad, kan undgå eller i hvert fald formindske den berygtede lækkersult.

Vil man også kunne lade dejen stå og hæve natten over?
Hej Emma,
Det kan du sagtens, jeg plejer at lave den aftenen før og lade den hæve natten over 🙂
Hej. Skal den være tildækket når den skal stå i køleskabet natten over?
Mvh Agneta
Hej Agneta,
Det er en god ide, enten med noget film eller i en lukket beholder 🙂
hej, kan bollerne fryses ned og tøes op lidt af gangen?
Hej Emilie,
Ja, det kan de godt 🙂
Kan man godt udskifte grahamsmel med speltmel? ?
Jeg har ikke selv prøvet, men det vil jeg nu godt mene 🙂
De lyder lækre 🙂 kommer du opblødte Chia frø i eller tørre frø i? Hvis de er opblødte er de 40 gram så den vægt du sætter til opblødning eller er de 40 gram når de har stået i væsken?
Jeg blander bare sammen som der står i opskriften, de 40 gram er tørvægt 🙂
skal dejen æltes på køkkenmaskine eller bare i hånden?
Hvad du synes er nemmest 🙂
Mine boller er lige nu i ovnen, men de er ikke rigtig hævet over natten. Har jeg gjort noget galt? 🙂
Hej Anne Marie,
Det er svært at sige uden at vide mere om hvordan du har gjort, men håber du har bedre held næste gang! 🙂
Kan man bruge sirup istedet for honning? ?
Lækre boller! men ville lige pointere at honning ikke er vegansk 😉
Super tusinde tak for opskriften , har lige lavet disse og vi elsker dem de blev virkelige gode .
De er mega lækker men jeg har kun lavet til 8 store boller 🙂
Hej
Jeg har lige bagt bollerne, de er skønne!
Jeg synes dog dejen var lige rigeligt tynd (de hævede heldigvis lidt i ovnen)
Hvad kan jeg gøre næste gang? Mere mel? Længere hævetid?
Mvh Ida
Hej. Jeg skal til at lave dem som frokostboller. De skal derfor fryses ned, men hvor lang tid kan de holde sig, når man fryser dem ned?
Kan man bruge dejen til pølsehorn?
Hvor store bliver jeres boller? Jeg var virkelig svært ved at få flere end 6/7 stykker på en portion..
Skal man ælte dejen før eller efter hævning?
Bollerne er helt fantastiske, og jeg laver dem ganske ofte. Men….. Jeg bruger 6 dl vand (1 dl mere end i opskriften). Så bliver de helt utrolig gode!! 🙂
Hvor mange kcal er der ca pr. Bolle? 🙂
Kan man bruge rugmel istedet for grahamsmel ?
Skal de bare fra køl og direkte i ovn
Hej, jeg har nu forsøgt at lave dine boller men tiltrods for de 20 min, så er dejen stadig helt blød inden i.
Jeg synes det er for meget 6 timer hvis man laver samme dag så vil jeg 30 minutter hæve i skåle.
Skal bollerne ikke hæve igen inden de skal i ovnen 😃
De er virkelig gode 🤗🤗🤗
Jeg har nu fulgt opskriften 2 gange. Dejen er meget tynd og flader helt ud🥺???
185 kalorier er det pr potion eller pr bolle
Skal vandet være lunken når gæren kommes i ?
Solveig
Hejsa
Kan det passe 220 varmluft i 20 min.?
Mine boller er alt for hårde og bagepapiret kulsort 🤔 (Jeg skulle nok have kigget til dem)..
Hej igen
Min ovn skruede selv op på 260 grader, hvilket forklarer mine sorte boller 😅
Du kan blot slette mine kommentarer.
Vh.
Nanna
Hej! Nu er jeg ikke verdens skarpeste bagemester, så jeg ville bare lige høre om vandet, som skal blandes med gæren, skal være koldt elle lunkent?
Tak! 🙂
Kan man udskifte hvedemelet med anden meltype ? Mvh Carina
Kan bruge andre mel typer end hvedemel ? Mvh Carina
Bedste boller
Tak for en god opskrift 😊 Hvor længe skal dejen æltes?
Rigtig gode boller
Hej,
Er det “almindelig” honning, der skal benyttes? (Den slags man eksempelvis smører på en skive brød) – Eller kan jeg benytte flydende/klar honnning? 🙂
Glæder mig til at prøve opskriften!
Kan man bruge noget andet end honning?
Hej,
Jeg her netop prøvet denne opskrift.
Da det lige var en tester, lavede jeg kun en halv portion.
De hævede ca. 12 timer i køleskabet.
Men det blev nogle ret flade boller, kun ca. 2 cm høje.
Rigtig god smag, blot lidt flade.
Nogen ide om, hvad jeg skal gøre anderledes næste gang?
Efter dejen havde stået i køleskabet var dejen hævet så meget at jeg måtte komme det i en større skål, men dagen efter var dejen ikke hævet, men ligesom faldet ned hvor jeg startede. Har det ødelagt hæveprocessen?
Hvis man vil lave dobbelt eller tredobbelt portion, skal der så 50/75 g gær i? Det lyder nemlig af meget til koldhævede boller.
Fantastiske grovboller der er nemme at lave. Familien elsker dem.
Lavede dejen inden jeg gik i seng og bagte bollerne om morgenen.
Super lækre boller
Hej 😉
Kan bolledejen stå for længe?
Jeg påtænker at lave dejen i aften ved 20.30-tiden, men de skal først bages ca. kl. 16 imorgen.
Nu står der minimum 6 timer, er der et maks for hæve tid? (Er nybegynder indenfor bagning)
Det er en super dejlig opskrift 👍, jeg bruger lidt knækket græskerkerne i sammen med de andre frø og lader dejen stå natten over 😀👍
De smager simpelthen så lækkert😊
Jeg brugte en hel pakke gær, og så hævede de 30 min i skålen og 30 min efter de var lagt på pladen.
Nu håber jeg ungerne vil spise dem.
Jeg bager de her boller flere gange om ugen, de er simpelthen fantastiske og alle elske dem.
Jeg bruger dog ca. 1 dl mere vand, for så bliver de meget luftige.
Bager I dem i ca. 20min på 220C varmluft?
Jeg har netop lavet dem, men tog dem ud efter 12 og 15 min (to plader) da de allerede var meget brune og “hule” ved slag på undersiden. Men synes de var lidt klæg/svampet indeni, hvilket normalt betyder de skal bages længere.
Jeg fulgte ideen med 6 dl, og natten over.
Thumbs up herfra
En opskrift jeg ofte vender tilbage til. De er super gode og nemme at lave. Jeg er generelt ikke til koldt hævet brød, så bruger mere gær og bager dem på traditionel vis. De bliver stadig mega gode. Pynter græskarkerner. De bliver knasende sprøde
Dårligste resultat ever! Fulgte opskriften og dejen var våd. Og jeg lod dejen hvile i køleskabet hele natten, mere end 6 timer og Jeg fik flade cookies🤔😞 Ved det ikke hvad der er sket..
De lækreste og bedste grove boller, ever – tak for den opskrift 👍
Tak for din dejlige opskrift. Jeg har brugt den flere gange, men mine boller bliver desværre ikke luftige men meget kompakte. Hvad kan jeg ændre på?
Vil man kunne bruge surdej i stedet for gær eller sammen med gær?
Super lækre og nemme boller
Laver altid dobbeltportion – børnebørnene, og jeg, er vilde med dem
Hæver altid natten over
Kan man bytte hvedemel ud med en anden mel for at gøre dem sundere 🙏🙏🙏
Kan man tilføje gulerødder til bollerne? Hvad ville du forslå
Kære Sund mor. Har lige bagt disse for første gang og du har ret, de er helt fantastiske. Jeg havde ikke solsikkekerner og min gamle ovn har ikke varmluft, men så fik de lige 275g i et par minutter til sidst og så blev de skønne sprøde uden på og helt bløde inden i. Tak for en skøn opskrift.
De smager rigtigt godt.Tak for opskriften🙂
jeg har lavet disse boller flere gang og alle er vilde med dem.Tak for opskrift
Nu er det 3. Gang jeg bager.
Jeg følger opskriften slavisk.
Første gang opløste jeg gæren i lunken vand. Jeg lagde et viskestykke over og lod dejen hæve 6 timer i køleskab.
Dejen var overhovedet ikke hævet og bollerne blev små og kompakte.
2. Gang opløste jeg gæret i koldt vand, tilførte yderligere 1 dl vand. Denne gang pakkede jeg skålen ind i film og satte den til at hæve natten over. De hævede til dobbelt størrelse. Desværre gjorde der ekstra vand at det faldt sammen ret hurtigt efter jeg havde formet dem og inden de kom i ovnen, dobbelt så store og knap så kompakte, men altså vildt flade. 1,5 cm. Højde.
Skal lige huske at sige, at til de første to forsøg brugte jeg en rist med bagepapir. Bollerne blev bløde i bunden. Og anden gang hang de i bagepapir, så bunden blev revet af to af bollerne.
3. Gang, lunken vand til gæret, kun 5 dl vand. Film til indpakning. I køleskabet natten over, ca. 8 timer.
Nu kan jeg bedre former bollerne, de falder dog stadig lidt sammen efterfølgende. De klistrer mindre på fingrene end med 6 dl. vand. Denne gang har jeg brugt en plade med bagepapir som er smurt med smør.
De har fået 22 minutter på 220 grader varmluft. Der er 8 store og 2 mindre.
Nu er de dejlig brune, de hænger ikke fast i papiret, er også brune i bunden.
Nu vil jeg prøve med 4.8 dl vand. Og bage yderligere 1 minut.
I øvrigt løb jeg tør for grahamsmel i aftes, så jeg supplerende med 50 g mandelmel. Tænker ikke det gør den store forskel.
Fedt .. tak . Glæder mig til at prøve dem. Lige et spørgsmål. Kan jeg anvende tørgær i stedet for alm gør?
Super lækre boller, skiftede dog grahamsmel ud med ølandsmel , da jeg så slap for at handle
Hvad betyder Dejen er vådt
Gode boller, tak for det, de er supergode ristede også 🙂
Kan du ikke oplyse næringsindholdet pr. 100 gr. Det er det normale og som gør man kan sammenligne det med andre fødevarer.
Der står også at én portion er 85 gr. Én portion – det må være én bolle, eller hvad?
Mvhilsner 🙂
Jacob
Den bedste bolle opskrift. Jeg er ikke særlig god til at bage, men med denne opskrift er det bare lækkert hver gang! Man kan også lave små flutes ud af den, de får en lidt sjov form, men smager bare godt. Så tak for det.
Jeg har nu lavet bollerne 2 gange. De hæver fint natten over, men efter at de er formet og kommer i ovnen, sker der ikke mere,- de bliver ikke luftige. Hvad gør jeg forkert? Har fulgt opskriften til punkt og prikke. I dag lod jeg dem stå lidt på køkkenbordet efter af jeg havde formet dem, før de kom i ovnen, det hjalp heller ikke. Det blev de bare mere flade af, da dejen jo er fugtig.
Det er nogle rigtig gode boller. Jeg har ikke tid til at bage koldhævede om morgenen i hverdagen, så lod dem hæve ca. fire timer på bordet her til eftermiddag og de er blevet rigtig gode. 🙂