Hjemmelavede pitabrød

Hjemmelavede pitabrød

Jeg er håbløst bagud her på bloggen, men i dag bestemte jeg mig for, at det skulle være.

Børnene havde lyst til pita, så hjemmebagte pitabrød måtte der stå på menuen. Mine børn er nu ellers ganske godt tilfredse med købe udgaven, men jeg forsøger virkelig. De klager over at mine hjemmebagte pitabrød mætter alt for meget  Så hvis det er det eneste minus, så er jeg nødt til at dele den med jer.

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift ovre fra www.Valdemarsro.dk – hun laver de lækreste opskrifter. Dog tillader jeg mig at lægge den op her, da jeg har ændret lidt i den. Æren vil jeg dog stadig tildele hende 

Disse pitabrød mætter så godt, og så er de helt fantastiske med mine hjemmelavede kyllingefrikadeller, som du finder opskriften på her.

Snit en masse lækre grøntsager, og top det op med lidt lækker dressing. Om du køber en favorit eller om du laver den selv, er jo helt op til dig. Så har du et nemt og lækkert aftenmads måltid.

Hjemmelavede pitabrød 1
Hjemmelavede pitabrød 3
Hjemmelavede pitabrød 5

Opskrift på hjemmelavet pitabrød

5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time 30 minutter
I alt1 time 45 minutter

Ingredienser

  • 4 dl Vand
  • 1,5 dl A38
  • 1 tsk Salt
  • 50 g Gær (Hvis du har god tid kan det varmt anbefales at du lader bollerne hæve længere og anvender lidt mindre gær.)
  • 2 spsk Olie (bageolie er fint)
  • 400 g hvedemel
  • 200 g Grahamsmel (beregn omkring 500-600 g mel, men dejen skal være glat ikke tør)

Tilberedelse

  • Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt A38.
  • Tilsæt olivenolie og herefter røres salten i blandingen.
  • Tilsæt ca 300 g hvedemel
  • Tilsæt nu forsigtigt resten af melet indtil dejen er smidig og blød. Det er vigtigt at dejen ikke bliver for tør.
  • Lad dejen hæve i skålen med et viskestykke over, ca 30 minutter. Har du mere tid, så lad den gerne stå længere. Et fif er også at lade dejen koldhæve i køleskabet natten over, – så tilsættes kun 10 g gær i stedet for 50 g.
  • Form 6-8 store flade brød på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i 20-30 min. med viskestykke over.
  • Pensel pitabrødene med mælk og bag dem i en forvarmet ovn, i ca. 7 minutter ved 240 grader og derefter 12-15 minutter ved 200 grader
Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments