Svampede kyllingefrikadeller med skjult sundhed

Svampede kyllingefrikadeller med skjult sundhed

Herhjemme er jeg altså ind imellem nødt til at snyde grøntsagerne i børnene, specielt i min søn. Og det foregår som oftest ved at putte grøntsagerne i frikadellerne, kartoffelmosen eller i bollerne.

I dag gik det så “ud over frikadellerne.” Og det sjoveste af det hele er, at inden jeg laver dem, kan børnene gå helt grassat over, at jeg kan finde på at ødelægge kyllingedellerne med alle de grøntsager. De nærmest nægter at spise dem. Men når vi sidder ved spisebordet og skal spise, er der ikke én, der ligger mærke til, at der både er hytteost, gulerødder og squash i.

Det er gennemført og en mors sejr

Opskriften ser du herunder – måske du synes hytteost er mærkelig i frikadeller, men det gør dem dejligt svampede. Prøv det inden du afskriver det – jeg lover dig, det smager ikke af ost!

Frikadellerne er også rigtige gode dagen efter kolde, evt. til madpakkerne, så man kan sagtens overveje at lave dobbelt portion med det samme. Min portion herunder passer ca. til os 4 herhjemme (2 voksne og 2 børn).

Du kan nemt ændre mængden i opskriften nedenfor, hvis du ønsker at lave den til flere personer.

kyllingefrikadeller
kyllingefrikadeller

Opskrift på kyllingefrikadeller med hytteost, gulerødder og squash

Disse svampede frikadeller bliver serveret igen og igen herhjemme og der bliver altid spist op. Frikadellerne er med lavt fedt, der er protein og gode grøntsager i, og så mætter de dejligt. Måske det også kunne blive en farvorit hjemme hos dig.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 400 gram Hakket Kyllingekød
  • 150 g hytteost
  • 1 hel løg (hakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 stor Gulerod (revet)
  • ½ squash (revet)
  • 1 håndfuld havregryn
  • 1 hel æg
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Start med at blande alle ingredienserne sammen i en skål. Rør godt sammen, man kan med fordel bruge en køkkenassistent* som den jeg har.
    kyllingefrikadeller
  • Put fedtstof på en pande ved middel varme. Jeg har brugt kokosolie.
  • Form frikadellerne med en ske dyppet i lidt vand og placer dem på panden når fedstoffet er smeltet
  • Steges indtil de er gyldne på hver side.

Køkkenudstyr

Noter

køkkenassistenten* er en stor hjælp når det hele skal blandes, så har du ikke en i forvejen, så er det en god investering.
Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments