Kylling i wok med grøntsager og de gode fedtstoffer
Kreativiteten i køkkenet har jeg simpelthen så svært ved at finde for tiden. Jeg har travlt på arbejdet og det er mørkt allerede inden vi kommer ordentlig hjem. Så skal virkelig sætte mig selv op til det med at få lavet mad, der ikke bare altid er det samme.
Kender i det?
Synes jeg vender tilbage til de gamle kendte opskrifter uge efter ugi søndags da jeg lavede madplan og blandrende mine gamle opskrifter igennem, og fandt en opskrift jeg brugte den gang jeg levede meget på LCHF. Jeg har lavet lidt om i opskriften til i aften og tænkte, at jeg ville dele den med jer.
Vi elsker kylling herhjemme, så det vil i nok med tiden finde flere og flere opskrifter med. Denne er ingen undtagelse, men den er også nem, let både i maven og at lave.
God fornøjelse
Opskrift på kylling i Wok
Ingredienser
- 600 g kyllingeinderfilet
- 300 g fuldkornsæggenudler eller sobanudler
- 200 g edamamebønner (uden bælg, fra frost – de kan køber i kvickly)
- 1 hel broccoli
- 4 fed hvidløg
- 3 cm frisk ingefær
- 1 spsk. rød karrypasta
- 1 spsk. kokosolie
- 1 dåse kokosmælk
- 2 spsk. peanutbutter
- 1 lime
- 2-3 forårsløg
- 1 håndfuld saltede peanuts
Tilberedelse
- Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, (det afhænger hvilke slags du har købt) og skyl dem derefter i koldt vand.
- Nu skal du skære kyllingen ud i mundrette stykker og læg det til side lidt.
- Kog lidt vand og hæld det over edamamebønnerne (de frosne) og lade dem stå mellem 3-4 minutter. Hæld herefter vandet fra.
- Broccolien skæres i mundrette stykker og gemme lidt til side.
- Hvidløg og ingefær rives og steget herefter i 1 spsk kokosolie eller anden olie hvis du hellere vil bruge det.
- Tilsæt rød karrypasta, tilsæt den mængde du kan tåle afhængig af, hvor stærk du vil lave retten.
- Tilsæt kyllingen og steg det godt på alle sider.
- Tilsæt herefter det fede fra kokosmælken, resten skal du ikke bruge til denne ret. Tilsæt peanutbutter.
- Lad det små simre 5-10 minutter og smag herefter til med lidt presset lime.
- Til sidst tilsættes edamamebønnerne og nudlerne.
- Det hele serveres gerne med lidt saltede peanuts og forårsløg snittet i små skiver.