Kanelsnurre og lørdagshygge

I dag har den rigtig stået på hjemlig hygge med bagning af kanelsnurre og samvær ❤

Malou og jeg har blandt andet bagt disse kanelsnurre og de blev virkelig gode. Nyder man dem imens de stadig er lune er det helt perfekt!
Duften af kanel i køkkenet og lune snurre det er for mig, det bedste når vi hygger indendøre sammen.
Malou har haft brug for at være hjemme i dag, og hun elsker at bage. Så jeg var slet ikke i tvivl om, at vi skulle hygge i køkkenet sammen et par timer, imens drengene hyggede ude af huset. Hun bliver rigtig god til at hjælpe med at bage og har helt styr på hvor alting er efterhånden  det er en ren fornøjelse og det hele går faktisk meget hurtigere når vi er to. Før i tiden tog det jo en evighed når hun var med i køkkenet. Vi har virkelig nydt det i dag.
Og hun fik helt lov til selv at bestemme hvad vi skulle bage i dag. Hun valgte disse kanelsnurre og fastelavnsboller. Så vi har rigtigt smovset herhjemme 🙂 fastelavnsbollerne skal der også nok komme en opskrift på.
Det hun nød mest af alt var nok at hun kunne pynte nogle af fastelavnsbollerne med alt muligt, så de nærmest var uspiselige bagefter 😉
Træningen må have en ekstra skalle de næste par dage for at forbrænde alle de kalorier.
God fornøjelse, hvis I får lyst til at bage dem. I vil ikke fortryde det 🙂

Kanelsnurre og lørdagshygge 1

Opskrift på kanelsnurrer

5 fra 2 stemmer
Antal: 18 Stk.

Ingredienser

  • 50 g Gær
  • 900 g hvedemel
  • 5 dl Mælk
  • 150 g Blødt smør
  • 1 hel Æg
  • ½ tsk Salt
  • 2 tsk Stødt kardemomme
  • 75 g Sukker

Remonce

  • 200 g Blødt smør
  • 200 g Sukker
  • 20 g Stødt kanel

Pensling

  • 1 Sammenpisket æg

Tilberedelse

  • Start med at smelte smørret og tilsæt herefter mælken og gæren til denne er opløst.
  • Tilsæt 500 g af melet, æg og de øvrige ingredienser. Ælt godt. Resten af melet tilføjes lidt efter lidt. 
  • Ælt dejen til den er glat og smidig.
  • Lad dejen hæve ca 45 minutter.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord, som et rektangel.
  • Blødt smør, kanel og sukker piskes sammen til en remonce og smøres ud på hele den udrullede dej.
  • Dejen skal foldes sammen. Fold 1/3 af dejen ind mod midten og fold den sidste 1/3 ind over det andet. Nu har du en dej i 3 lag. 
  • Rul dejen ud igen så den bliver stor nok til at kunne lave 16-18 strimler der er ca 30 cm lange.
    Kanelsnurre og lørdagshygge 3
  • Hver af disse strimler skæres på langs på midten næsten hele vejen igennem. Se på billedet ovenfor. 
  • Nu skal snurrene snoes. Se billedet. 
    Kanelsnurre og lørdagshygge 5
  • Sæt snurrene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i ca 30 min
    Kanelsnurre og lørdagshygge 7
  • Pensl med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 13 min. Pas på de ikke får for meget. 

Noter

Melet er sponsoreret af Finax.dk
 
Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments