Jeg er vild med chokolade cookies!
Jeg elsker en cookies med både krumme og blødhed og så elsker jeg chokolade og det ved alle vist, som har fulgt med her hos mig.
Disse chokolade cookies, rummer det hele og jeg må bare dele opskriften med jer.
Jeg har lavet dem mange mange gange efterhånden og de slår bare aldrig fejl og der er ingen hokus-pokus i denne opskrift. De er super nemme at lave.
Man kan sikkert sagtens lave dem i en sundere version, og måske jeg kommer på den ide en dag, men for nu, så skal i ikke snydes for denne udgave. De er så lækre.
Det er sådan en chokolade cookie, man kan lave hele året og bare ikke blive træt af. Jeg laver den dog mest her i efteråret, da jeg synes det er hyggelig sammen med en kop varm te.
En lang gåtur og så ind i varmen og virkelig nyde at man har gjort sig fortjent til et stykke.
Håber i kan lide dem lige så meget som jeg kan, og husk har i spørgsmål så skriv endelig en kommentar herunder 🙂
PS. kan i ikke lide valnødder, så erstat dem eller udelad dem.
God fornøjelse.
Opskrift på chokolade cookies
Ingredienser
- 220 g blødt smør
- 220 g brun farin
- 100 g sukker
- 2 hele æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 150 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 6 g salt
- 240 g havregryn
- 125 g hakkede valnødder
- 200 g mørk chokolade
Tilberedelse
- Tænd ovnen på 165 grader varmluft
- Bland smør, brun farin og sukker til en ensartet masse.
- Tilsæt et æg af gangen og derefter vaniljesukker.
- Bland mel bagepulver og salt sammen og rør det i massen.
- Bland havregryn, chokolade og valnødder i dejen og vend det godt rundt.
- Form cookies med to spiseskeer – pres dem gerne lidt flade – og sæt dem på en bradepande med bagepapir.
- Bag dem i ca 12-15 min. og lad herefter småkagerne køle af i 5 min på bradepanden før de ligges på en rist, for at køle af og blive sprøde i bunden.