Tre gode råd til en bedre søvn

Vi kan alle opleve, at vi en enkelt nat eller to vågner flere gange i løbet af natten. Enten har man haft mareridt, måske er der for varmt i soveværelset eller også ligger man bare ikke godt i den seng, man sover i.

Men hvis du gentagende gange vågner om natten, flere dage i streg, kan det tænkes, at du skal prøve nye metoder af, der kan hjælpe dig til en bedre søvn.

Nye puder

Mange danskere ligger enten for højt eller for lavt, når de vælger hovedpude. Derfor kan det være en god idé at kigge på den som det første. Et godt råd kan være at investere i en nakkepude. Den kan hjælpe dig til at sove endnu bedre om natten. Nakkepuden former sig efter dit hoved, hvilket betyder, at puden vil indordne sig efter, hvordan din nakke og dit hoved lægger sig på puden. Det betyder også, at du helt automatisk kommer til at slappe mere af, og dermed får en bedre søvn.

En lækker dyne giver en god nats søvn

Når du først har fået puden i orden, skal du måske overveje også at skifte dynen ud. Dynerne kan fås i flere forskellige længder, hvilket betyder, at dem der er født med lange ben også har mulighed for at få en dyne, som de kan pakke sig helt ind i. Og så kan du endda investere i dyner, der passer til den enkelte årstid. Det er kun dig, der sætter grænsen.

Luft ud

Et sidste godt råd, der kan være med til at give dig en bedre søvn, er ilt. Hvis du sørger for at lufte ud, inden du går i seng, kan det være med til at give dig en bedre nattesøvn. Du behøver ikke at lufte ud i flere timer, men hvis du bare sørger for, at der er gennemtræk i fem minutter, kommer den friske luft ind i soveværelset, som kan hjælpe dig til at sove bedre.

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments