Vi kan alle opleve, at vi en enkelt nat eller to vågner flere gange i løbet af natten. Enten har man haft mareridt, måske er der for varmt i soveværelset eller også ligger man bare ikke godt i den seng, man sover i.
Men hvis du gentagende gange vågner om natten, flere dage i streg, kan det tænkes, at du skal prøve nye metoder af, der kan hjælpe dig til en bedre søvn.
Nye puder
Mange danskere ligger enten for højt eller for lavt, når de vælger hovedpude. Derfor kan det være en god idé at kigge på den som det første. Et godt råd kan være at investere i en nakkepude. Den kan hjælpe dig til at sove endnu bedre om natten. Nakkepuden former sig efter dit hoved, hvilket betyder, at puden vil indordne sig efter, hvordan din nakke og dit hoved lægger sig på puden. Det betyder også, at du helt automatisk kommer til at slappe mere af, og dermed får en bedre søvn.
En lækker dyne giver en god nats søvn
Når du først har fået puden i orden, skal du måske overveje også at skifte dynen ud. Dynerne kan fås i flere forskellige længder, hvilket betyder, at dem der er født med lange ben også har mulighed for at få en dyne, som de kan pakke sig helt ind i. Og så kan du endda investere i dyner, der passer til den enkelte årstid. Det er kun dig, der sætter grænsen.
Luft ud
Et sidste godt råd, der kan være med til at give dig en bedre søvn, er ilt. Hvis du sørger for at lufte ud, inden du går i seng, kan det være med til at give dig en bedre nattesøvn. Du behøver ikke at lufte ud i flere timer, men hvis du bare sørger for, at der er gennemtræk i fem minutter, kommer den friske luft ind i soveværelset, som kan hjælpe dig til at sove bedre.