5 tips til en Perfekt Langtidsstegt Andesteg til Juleaften 🎄

Står du for andestegen juleaften?

Så skal du ikke gå glip af de her 5 tips for at det bliver en bragende success!

Anden er en af de vigtigste elementer på julebordet juleaften, men også en af de ting som kan være svær at ramme helt rigtigt. Begiver du dig ud i at lave anden, så kan jeg anbefale Foodfanatics opskrift på langtidsstegt andesteg, som guider dig hele vejen og altid har været et sikkert hit herhjemme.

Her i indlægget finder du en række tips der kan hjælpe dig med at ramme andestegen spot on, så hele familien bliver imponeret over dine kokkeevner og tænker WOW!

1. Forberedelse af andestegen

Har du købt andestegen frossen, så skal du sørge for at den er helt tøet op, gerne langsomt på køl over 2-3 dage, for at give anden mulighed for at bevare mest muligt af den gode smag.

Optøet and
Foto lånt af Nadia Mathiasen – Foodfanatic.dk

2. Steg anden tidligere på dagen, eller dagen før

Der er rigeligt at se til juleaften, særligt hvis du er den der står i køkkenet! En måde at lette arbejdet på på selve aftenen, er at lave andestegen i god tid, så har du har mere kvalitetstid med familien i stedet for at stå ved gryderne.

Laves anden i god tid, så skal den bare i ovnen på 200 grader en time før der spises. Et lille bonustip for at få ekstra sprødt skin på din and, er at gemme noget andefedt og bruge det til at pensle anden før den ryger i ovnen.

3. Fyld til andestegen – Hvad skal man vælge?

Mange fylder anden med appelsin og timian eller æbler og svesker, men uanset hvad du vælger, så er begge dele et godt valg. Madæblet belle de boskoop et meget populært valg til anden, da de syrlige æbler giver en helt fantastisk smag til anden.

Fyld til andesteget
Foto lånt af Nadia Mathiasen – Foodfanatic.dk

4. Flot udskæring og servering så familien siger WOW!

Vælger du at lave anden i god tid, så er det også en del lettere at udskære anden, da den er nemmere at håndtere ved lavere temperatur.

Når du skal skære anden, så er det en god ting at finde ledet mellem de forskellige lemmer og skære gennem det.

  1. Start med at skære lår af
  2. Del lår i over- og underlår
  3. Skær vingestykkerne af
  4. Skær brystet fra og del der i 3-4 stykker på et skærebræt
Langtidsstegt andesteg
Foto lånt af Nadia Mathiasen – Foodfanatic.dk

5. Sørg for at have en skarp kniv eller en god fjerkræsaks

Som altid er godt køkkenudstyr aldrig en dårlig ting! Har du en god skarp kniv derhjemme, så er den klart at foretrække da gør det nemmere at skære gennem leddene på anden.

Alternativt kan der bruges en fjerkræsaks til at klippe lår og vinger af, men det giver ikke et helt så flot snit og præsentation, såvel som brystet hvis du vælger at klippe brystkassen op i stykker og servere med ben.

Sidst men ikke mindst, så vil jeg ønske dig en glædelig jul i denne tid, med ønsket om at du får en fantastisk aften sammen med familien! 🎄🎁🎅🤶

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments