Til den gravide eller dig, der gerne vil være det

Det er fantastisk at være gravid. Som mor kan jeg selv sige, at jeg nød graviditetstiden, selvom det selvfølgelig har sine op- og nedture. Men ligegyldigt, hvor god en graviditet man har, så kommer der jo noget fantastisk ud af det. Så tillykke til dig, der venter!

Da jeg selv var gravid, var jeg rigtig glad for at finde information på nettet – det er altid rart at læse at folk har det på samme måde som en selv. Men man skal også være varsom, for der ligger meget information derude, som nogle gange bare forvirrer mere end det gavner.

Derfor er de sider jeg nævner her nogle sider jeg kan stå inde for. Selvfølgelig er det allervigtigste, at du lytter til din læge.

Til den gravide eller dig, der gerne vil være det 1

Sådan beregner du let din termin

Sæt et kryds i kalenderen, når du har fundet den store dag! Det kan du gøre ved hjælp af denne terminsberegner, hvor du blot skal indtaste din sidste menstruationsdag og hvor lang din cyklus er, så får du et godt estimeret bud på, hvornår du har termin.

Terminsberegneren er selvfølgelig vejledende, men jeg synes det var rigtig sjovt hurtigt at vide, hvornår graviditetens vigtigste dag falder. For mig var det i hvert fald lidt for længe at vente til første scanning, da jeg først fandt ud af, at jeg var gravid. Her måler lægerne fosteret og vurderer derudfra, hvad terminen er – og det er i hvert fald ret præcist.

Nu er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at der ikke er ret mange, der faktisk føder på deres terminsdato. Så selv læges estimat er sjældent den helt rigtige dato, men det bliver deromkring.

Hvornår er der størst chance for at blive gravid?

Til dig, der gerne vil være gravid, så findes der også en masse gode værktøjer på nettet. Et helt uundværligt redskab er ægløsningsberegneren, som også findes på babyuniversets side. Der hvor du har ægløsning, er din mest frugtbare periode, og altså der du har størst sandsynlighed for at blive gravid. Ægløsningen er ca. 14 dage før datoen for din næste menstruation.

Det kan også være rigtig smart at benytte sig af en ægløsningstest, så du er helt sikker på, at timingen er rigtig.

Og hvad så med kosten?

Jeg har jo denne blog, fordi jeg gerne vil leve sundt, og fordi jeg før jeg blev mor fandt det lidt svært. Men på en eller anden måde får man god motivation, når man bliver gravid. Man begynder at spise for en andens sundhed også. Derfor er de opskrifter du finder her på bloggen altså nogle du sagtens kan lave, mens du er gravid.

Det vigtigste er, at du følger kostrådene, som du med fordel kan tjekke på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Prøv at spise frugt og grønt hver dag og erstat det hvide brød med groft brød – og følg ellers de andre kostråd så godt som du kan.

Når man bliver gravid, er der også nogle vigtige vitaminer og mineraler, som man bør tage. Men det vil jeg lade din læge vejlede dig i, da det godt kan være helt afhængigt af din krop.

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments