“Sunde müslibarer, er et fantastisk nemt og lækkert mellemmåltid, hvis den lille sult skulle melde sig”
Maria Charlotte
Nemme og sunde snacks til farten
En müslibar er en nem og sund snack man altid kan have med, uanset hvor man er. Det er et fantastisk alternativ til slik og andre usunde sager, når den lille sult skulle melde sig i løbet af dagen.
I dette indlæg får du en opskrift på nemme og sunde müslibarer som, som du bare må prøve.
Sunde müslibarer kan sagtens smage godt
Opskriften på de sunde müslibarer er udviklet af den dygtige opskriftsudvikler og madfotograf Maria Charlotte. Med en uddannelse i ernæring- og sundhed, ved Maria om nogen, hvordan en sund og lækker snack skal strikkes sammen.
Med denne opskrift har Maria formået at udvikle en utroligt lækker müslibar, som er både sprød, sund, og samtidig smager utroligt lækkert. Det skulle man ellers ikke tro, sådan som denne müslibar smager.
Opskriften er en videreudvikling af Marias egen, og meget populære, opskrift på en hjemmelavet müslibar.
Opskriften på de sunde müslibarer får du her:
Opskrift på sunde hjemmelavede müslibarer
Ingredienser
- 55 g mandler eller hasselnødder
- 100 g grovvalsede havregryn
- 40 g chokolade (grofthakket)
- 20 g hampefrø
- 20 g solsikkekerner
- 60 g honning
- 50 g dadler
- 1 æg
- 50 g peanutbutter
- 1 nip salt
Tilberedelse
- Varm ovnen til 180° varmluft.
- Hak chokolade samt mandler groft. Fjern sten fra dadler og hak disse i små stykker. Tilsæt dadler, chokolade, hampefrø, salt, solsikkekerner og havregryn i en skål og rør det sammen.
- Æg, peanutbutter og honning piskes sammen i en skål. Vend massen sammen med de tørre ingredienser.
- Bag massen i ca. 15 minutter, til den er lettere gylden. Lad massen køle af, før du skærer dine müslibar.
Køkkenudstyr
Noter
Müslibar med honning, dadler og chokolade giver smag og tekstur
Sunde müslibarer behøves ikke være kedelige, tværtimod, blander man de rigtige ingredienser, kan man sagtens lave en sund hjemmelavet müslibar derhjemme.
- Honning er med til at give den sødlige smag i müslibaren og er fantastisk til at tage det værste, når den søde tand begynder at titte frem
- Dadlerne hjælper med at gøre müslibaren sød og frugtig, så den ikke er alt for tung at spise
- Chokoladen giver noget bitterhed til baren som passer perfekt ind med de søde elementer, vil man gerne have at müslibaren bliver mindre sød, så kan man med fordel bruge mørk chokolade i stedet
- Nødder og frø giver tekstur og sunde fedtsyrer, som du krop kan bruge som brændsel i stedet for en masse tilsat sukker
Sammensætningen og mængderne kan du lege lidt med, for at få præcis den smag du godt kan lide.
Sunde fedtsyrer fra nødder og frø
Som det fremgår af næringsindholdet, er denne opskrift sprængfyldt med sunde fedtsyrer.
De sunde fedtsyrer er med til at give dig langvarig energi, i modsætning til de müslibarer som er proppet med sukker.
Du får også en god portion kostfibre gennem de mange frø og kerner, som din mave vil takke dig for.
Kostfibrene er nemlig med til at holde dig mæt længere, så hvis du leder efter en nem og sund snack til et vægttab, så er denne opskrift ideel.
Nemme og sunde snacks til farten
Müslibarer er en perfekt sund snack at have med på tur med hele familien, specielt når den lille sult begynder at melde sig hos de mindste i familien.
For hvem vil ikke gerne være dagens rednings-mand/kvinde, og lige hive nogle lækre snacks frem til de små fugleunger der pipper af sult?
Børn brænder nemlig en masse energi af i løbet af dagen, og har derfor brug for sunde snacks til at holde energiniveauet og aktiviteten oppe.
Derudover er det aldrig en dårlig ide at have nogle “emergency-snacks” til bilturen, hvis blodsukkeret skulle blive lidt lavt på bagsædet 😉
Sund kost og generelle kostråd
Hvis du vil læse mere om sund kost, så kan du med fordel læse mere på sundhed.dk, som har en masse god information omkring sundhed og kost.
Kender du ikke “De officielle kostråd” fra Miljø- og fødevarestyrelsens side altomkost.dk, så kan det anbefales at tage et kig på dem, da de giver nogle gode guidelines for at have en sund og varieret kost.
En god måde at starte dagen på, er med en god morgenmad, min opskrift på sunde grovboller er altid et kæmpe hit herhjemme, lækre friskbagte og sunde boller til morgenmad går man bare aldrig galt i byen med.
Håber du kan bruge opskriften på de sunde müslibarer, efterlad gerne en kommentar med feedback eller hvis du har spørgsmål!