Omelet med røget laks og frisk spinat

I dag skulle der hygges lidt ekstra om vores frokost, inden en lang gåtur med børnene.

Vinterferien er ved at være slut og nu begynder alle de praktiske gøremål at banke på døren igen.

Der skal handles ind til næste uges mandplan og vasketøjskurven bugner efter en uges ferie.

Men for nu, får den lov at stå. Vi skal lige hygge det sidste ud af weekenden, inden alle de sure pligter skal udføres. Og vi startede som sagt med en lækker frokost; vi fik denne lækre omelet med røget laks og spinat 🙂  om lidt trækker vi børnene med ud på en lang gå tur (og jeg siger trækker, for de gider ikke). Men når først vi kommer afsted, så synes de som regel altid det er ret hyggeligt.

Vi skal i byen i aften og have dejlig mad og sikkert lidt lækker vino, så derfor er det ekstra vigtigt for mig at vi lige kommer ud og røre os lidt. 🙂

Nå, men opskrift en på denne lækre og mættende omelet, som i øvrigt også sagtens kan være et aftensmåltid kommer her:

5 æg

1 stor håndfuld frisk skyllet spinat (gerne økologisk)

1 forårsløg

60 g røget laks

salt og peber

lidt revet cheddar

Af denne portion fik jeg et godt stykke til både mig selv og min mand. Hvis det skulle være til aftensmad ville jeg nok doble det op og så gemme resterne til middagsmad dagen efter 🙂

Start med at snitte løg, spinat og laks i små stykker og steg det herefter på panden (gerne i kokosolie)

Når spinaten falder sammen, er det tid til at hælde æggende på. Dem har jeg inden pisket sammen i en skål (med en gaffel) og tilsat lidt salt og peber.

Rør det sammen på panden og når det størkner lidt så lad det stå indtil omeletten ser klar ud.

Herefter drysser jeg cheddar over den halve omelet og vender den anden halvdel over. Lad den stå et minuts tid, så er den klar til servering.

Go’ appetit 🙂

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments