Lækre bløde bamseboller

Lækre bløde bamseboller

Kender i den der vildt lækre duft af nybagte bløde bamseboller, som bare spreder sig langsomt i hele huset? Jeg elsker når jeg kan forkæle børnene med sådan en omgang.

I dette tilfælde hvide, bamseboller der absolut ikke indeholder nogen kerner!

Den slags boller jeg altid får dårlig samvittighed over at sætte tænderne i, men som jeg bare ikke kan modstå når de står der på køkkenbordet og dufter.

Jeg elsker grovboller, boller med kerner og jeg elsker at eksperimentere med forskellige kerner og er vild med de forskellige dufte som kerner kan give.

Men jeg elsker altså også den helt almindelig hvide bamsebolle. Og så længe jeg har træningen på plads, den sunde kost kører på skinner så synes jeg det er helt okay at nyde sådan en bandit ind imellem. Hvis ikke du tænker det samme, så kan du jo bare nøjes med at bage den til børnene eller gæsterne 🙂

Men en ting er sikkert – børnene vil elske dig for det.

Lækre bløde bamseboller 1
Lækre bløde bamseboller 3
Lækre bløde bamseboller 5

Opskrift på bløde bamseboller

4,62 fra 18 stemmer
Antal: 15
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time 12 minutter
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 4 dl. lunken mælk
  • 1 hel æg
  • 100 gram blødt smør
  • 60 gram sukker
  • 1 tsk. salt
  • 800 gram hvedemel

Tilberedelse

  • Lun mælken og opløs gær i den lunkne mælk.
  • Tilsæt æg, blødt smør, sukker og salt.
  • Kom mel i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem til dejen er blank og lind, hold evt. lidt af melet tilbage. Jeg ælter min dej på min køkkenmaskine i op til 8 minutter.
  • Lad dejen hæve tildækket i 30 min. et lunt sted.
  • Del dejen i 20 lige store stykker, og form dem til boller.
  • Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir.
  • Lad bollerne hæve tildækket på et lunt sted i 30 min. eller til dobbelt størrelse.
  • Pensl bollerne med æg eller vand.
  • Bag bollerne ved 220 °C (200 °C i varmluftsovn) i ca. 9-12 min., eller til bollerne er gyldne.
  • Lad bollerne køle af på en rist.

Køkkenudstyr

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
4,62 from 18 votes (11 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om

23 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments