Lækker salat med kikærter og babyspinat

Lækker salat med kikærter og babyspinat

Er i klar til weekend og Sankthans? 🙂 Mine forældre kommer til aftensmad i dag, så har forestillet mig, at vi skal have denne lækre salat med kikærter og babyspinat.

Først skal jeg dog have klaret en lækker tøsefrokost, dagens træning og ungerne skal hentes hjem fra legeaftaler. 🙂

Fredage er fantastiske! Humøret er højt fordi weekenden er lige om hjørnet og jeg har fri allerede omkring middag. Det betyder, at jeg som regel altid lige har et par timer for mig selv, inden børnene skal hentes fra skole kl 14. Og de få timer er altså guld værd.

Enten til at få handlet, trænet eller hygget med veninderne. Vores “fritid” eller alene-tid som mødre er jo ofte begrænset, så nyder faktisk det lille afbræk inden weekenden. I dag er der så sket det mirakuløse at begge børn har legeaftaler ude, så jeg får lige serveret 3 timer ekstra. Det betyder både arbejde, frokost aftale med en veninde, træning OG at jeg kan nå at handle ind til lækker salat med kikærter til i aften. 🙂

I skal ikke snydes for denne opskrift. Jeg synes det er en super lækker salat med masser af smag. Rødløg og feta er virkelig lækkert sammen i en salat og det gør sig også rigtig godt i denne.

Opskriften på min salat til i aften kommer her og håber i kommer til at nyde den lige så meget som jeg.
Lækker salat med kikærter og babyspinat 1
Lækker salat med kikærter og babyspinat 3

Sprød kylling og salat med kikærter og babyspinat

5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Tilberedelse15 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Kylling

  • 4 stk. kyllingebryst
  • salt og peber
  • krydderi til kylling evt. paprika

Salat

  • 2 hele røde peberfrugter (Kan du bedre li’ en anden farve så snup dem)
  • 1 hel agurk
  • 1-2 stk. Rødløg
  • 1 dåse afdryppede kikærter (gerne økologiske)
  • ½ bakke babyspinat
  • 100 g feta (salat ost) efter smag
  • 2 tsk god citronolie (Kan udelades)

Tilberedelse

  • Start med kyllingen. Gnid kødet med salt, peber og krydderi efter behov og steg det gyldent på panden i olie i ca. 3-4 minutter på hver side. Jeg vælger som regel at grille det, da det bliver mest saftigt sådan.
  • Hak peberfrugter, agurk og rødløg groft. (agurken kan også laves i strimler som jeg har gjort det, for at gøre salaten lidt mere sjov)
  • Vend grøntsager med kikærter og spinatblade (som skylles grundigt inden brug)
  • Tilsæt lidt olie til salaten
  • Smulder feta over salaten og vend det hele sammen endnu engang, før det serveres.

Sådan en salat kan sagtens laves et par timer i forvejen, evt. hvis man skal have gæster. Den holder sig fint i køleskabet og er taknemmelig hvis bare den lige vendes sammen igen inden servering.

Og jo nemmere det er jo bedre, ikke 🙂 Det elsker jeg i hvert fald.

Har du nogen spørgsmål, så smid mig endelig en kommentar nedenfor. 🙂

Velbekomme og rigtig god sankthans aften til jer 🙂

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments