Når vinteren står for døren, så er det lækkert med retter, der virkelig bare luner helt inderst inde.
Denne karrysuppe, er en af de retter, som varmer og som bare bliver lavet igen og igen -i hvert fald herhjemme. Den er tilmed super nem at lave og alle herhjemme elsker den.
Egentlig er det en opskrift jeg har fået af en veninde for mange år siden, så kan denne gang slet ikke tage æren for opskriften selv. Men det bliver den bestemt ikke mindre god af.
Faktisk så kunne jeg ikke li karrysuppe inden min veninde præsenterede denne ret for mig, men nu er jeg helt solgt! I hvert fald til denne udgave. Jeg er ikke helt vild pjattet med supper, men jeg er faktisk helt vidt pjattet med denne.
Det er jeg faktisk også ret sikker på, at du også bliver 🙂
Smid gerne en kommentar når du laver den – skriv gerne hvad du synes 🙂
Opskrift på karrysuppe med kylling og bacon
Ingredienser
- 1 fersk kylling minimum 1.400 gram
- 2 hele løg
- 2 tsk karry
- 2 dåser hakkede tomater uden smag
- 0,5 liter fløde
- 2 pk bacon i små stykker
- 2 l vand som mininum (som kyllingen skal koge i)
Tilberedelse
- Kyllingen skal koges i minimum 2 liter vand, som et tilført lidt salt. Vandet skal efterfølgende bruges i suppen, så gem det. Men start med at koge kyllingen og gerne i 1 time til 1,5 time, da den skal være helt mør.
- Når kyllingen har kogt, skal den køles af. Herefter piller du lige så fint kødet fra benene og gemmer det til senere. Det skal nemlig spises sammen med suppen.
- Brun lidt smør i gryden og tilsæt karry. Lad det riste ganske lidt og tilsæt herefter de 2 fint snittede løg.
- Jeg stavblender de 2 dåser hakkede tomater, så konsistensen bliver helt fin. (det sikre at børnene ikke går i bro over at der er “ting” i suppen 🙂 )
- Herefter tilføjes de hakkede / stavblendede tomater til løgene sammen med 2 liter af det vand du har kogt kyllingen i. Her er det en god ide lige at si vandet først, så du ikke får rester med fra kyllingen.
- Til sidst tilsættes fløden og suppen koges op, inden den smages til med salt og en smule peber.
- Jeg bruger mellem 5-7 tsk salt, og det lyder af meget. Men det er det altså ikke til den mængde vand. Smag til ind imellem så du ikke får for meget i. Der kan også sagtens tilsættes mere karry, hvis man kan li det.
- Så er suppe færdig og nu skal der steges bacon.
- Suppen serveres med bacontern og kyllingekød der er enten skåret i tern eller revet fint fra hinanden.