Italiensk Landbrød, hjemmebag er bare bedre

Italiensk Landbrød, hjemmebag er bare bedre

Efteråret har for alvor fået fat i os herhjemme. Nu har vi ellers undgået sygdommen så længe, men nu skulle det være åbenbart.

Malou hoster og har faktisk snart være syg en uge, det er lidt hårdt. Og oveni hatten så har jeg ligget med migræne hele natten. Det har altså resulteret i en hjemmedag sammen, hvor vi har hygge på sofaen, vi har set film og spillet spil. Ind i mellem har hun også haft brug for at lege alene, og så sneg jeg mig i køkkenet for en kort bemærkning.

I dag har jeg bagt Italiensk Landbrød. Det var egentlig til aftensmaden, men jeg måtte da lige teste det til frokost (når det er friskbagt, så skal man altså! -vidste i ikke det?!) Og det er godkendt. Det er lækkert og luftigt, helt ideelt til aftensmaden.Opskriften kommer selvfølgelig nedenfor.

Min søster og min skønne niece var lige kort forbi inden de kørte til babysvømning og hun fik også et halvt brød med hjem til hende og manden. Elsker at forkæle! det gør bageglæden endnu større. Og det er altså bedst når det er friskbagt. Der bliver 2 store italienske landbrød ud af opskriften, så der var rigeligt at dele ud af.

Italiensk Landbrød, hjemmebag er bare bedre 1
Italiensk Landbrød, hjemmebag er bare bedre 3

Opskrift på italiensk landbrød

5 fra 3 stemmer
Antal: 3 brød
Tilberedelse35 minutter

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 7 dl Kærnemælk
  • 700 g Tipo 00
  • 300 g Durum mel
  • 3 tsk. salt

Tilberedelse

  • Opløs gæren i den kolde kærnemælk og derefter tilsæt mel og salt.
  • Ælt dejen indtil den slipper kanterne på skålen, cirka 10 minutter – brug meget gerne en røremaskine.
  • Lad dejen hæve i 1 time i køleskab, og har du mere tid, så lad gerne dejen hæve natten over i køleskabet, det giver brødet mere smag.
  • Fordel lidt durum mel på bordet og hæld dejen ud herpå.
  • Del dejen i to – tre lige store stykker
  • Sæt brødene på en bageplade med bagepapir.
  • Lad brødene hæve i 60 minutter på et lunt sted. Når de er færdige med at hæve, laves der et snit i hvert af brødene på langs, med en skarp kniv.
  • Bag brødene i en forvarmet ovn ved 190 °C varmluft på midterste rille i ca. 30 – 35 min.
  • Lad brødene køle af på bradepladen.
Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om

1 Comment
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments