Hjemmebagte burgerboller
Jeg har lovet jer en opskrift på mine burgerboller med sesam, fra camping i sidste uge. Og den skal i få
Sommerferien er på sit højeste her i hjemmet, og selvom sommervejret stadig driller os lidt, så nyder vi tiden med hinanden. Den har stået på camping 2 gange og vi har været i sommerhus i Skagen. Derudover har vi hygget her hjemme og fået cyklet lidt ture og spist en masse is.
Synes virkelig de første 3 uger er fløjet af sted og lige om lidt tager vi hul på 4. og sidste uge.
Det er første gang jeg er så privilegeret at holde 4 ugers sommerferie med mine børn. Jeg vil helt sikkert prøve at prioriterer det igen næste år, for det er så skønt. Vi skal jo nyde dem mens de stadig gider
Vejrudsigten for næste uge ser dog ikke for lovende ud, så er spændt på, hvad vi finder på.
Men hvilket bedre tidspunkt til at lave et lille indlæg til jer, end når man står op til skybrud. (hvad sker der lige?!)
Tænker vi skal hygge lidt i køkkenet i dag, for vejret indbyder da ikke til meget andet. Men elsker også at bruge tiden i køkkenet med børnene. Så måske en dag i hyggetøj og med mel på fingrene er udsigten
Burgere er en klar vinder her hjemme. Min ældste elsker hjemmelavet burgere og plager nærmest om det en gang om ugen
Så skal der altså andet end pap-boller fra supermarkedet til.
Opskriften på de burgerboller med sesam jeg delte med jer, kommer her nedenfor.
Det er faktisk min første gang med hjemmelavet burgerboller, men kan med sikkerhed sige, at jeg aldrig køber dem færdige igen. Hjemmelavet er bare lækrest og med denne portion har vi faktisk nok til at putte 4 burgerboller i fryseren, så der er mad til 2 gange. Det elsker jeg altså. Opskriften fik jeg fra en sød følger på Instagram, men jeg har ændret lidt i den.
Håber i får glæde af burgerbollerne og nyder sommeren.
Ønsker jer en dejlig søndag
Opskrift på hjemmelavede burgerboller med sesam
Ingredienser
- 2 dl lunken vand
- 1 dl mælk
- 15 g gær
- 2 spsk olivenolie
- 1 æg
- 1,5 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 150 g grahamsmel
- 300 g hvedemel (ca. det afhænger af melmærke)
Tilberedelse
- Rør gæren ud i det lunkne vand
- Tilsæt mælk og de øvrige ingredienser og ælt dejen 5-10 minutter
- Lad dejen hæve i en skål, tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
- Form herefter bollerne, gerne flade og lad dem efterhæve tildækket igen, i ca. 30 min.
- Pensles med sammenpisket æg og drysses med sesam kerner.
- Bages ved ca 190 grader varmluft i 15-20 minutter. Hold øje med når de bliver gyldne, så er de færdige.