Grove burgerboller til grillsæsonen

Så fik vi skudt endnu en uge i gang og med tanken om at vi allerede går på forlænget weekend om to dage igen, så er det da lige til at overkomme.

Endelig kom der sol og varme

Når solen skinner som i dag og det endelig føles som om sommeren er på vej, så skal vi altså grille her hos os. Men børnene ville gerne have hjemmelavede burgere, så det måtte vi kombinere 🙂

Det blev til bøffer på grillen, kogte nye kartofler og hjemmelavede grove burgerboller. Ganske udemærket mandags menu.

Der er altså lidt mere gods i de hjemmebagte burgerboller end i den købte udgave. Og det tager ikke lang tid lige at slå dejen sammen. Den skal godt nok hæve i 90 minutter i alt, så det skal man lige have med i beregningen. 🙂 men kan du finde tiden, så er den godt givet ud.

Jeg lavede 6 boller ud af min portion og fordi de mætter sådan, så deler børnene faktisk en. Det betyder der var et par stykker til fryseren til en anden travl dag 🙂

Nu skal der smøres madpakker, børnene skal bades og så er der forhåbentlig snart ro i den lille hytte.

God aften derude

Grove burgerboller til grillsæsonen 1
Grove burgerboller til grillsæsonen 3
Grove burgerboller til grillsæsonen 5

Opskrift på grove burgerboller

4,34 fra 36 stemmer
Servings: 6 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid1 time 30 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 hel æg (plus et til pensling)
  • 1 dl olie
  • 2 dl rugmel
  • 4 dl hvedemel
  • 1 dl havregryn

Tilberedelse

  • Vandet lunes til det er lunkent og gær og salt tilsættes.
  • Rør gæren godt ud i vandet
  • Tilsæt nu æg, sukker og olien til gærblandingen og rør godt
  • Nu tilsættes havregryn og rugmel og til sidst hvedemelet. Start med halvdelen og tilsæt så lidt efter lidt.
  • Når dejen er fin uden at klistre, sættes den til hævning i ca 50 minutter.
  • Herefter formes der 6 boller. De skal være flade.
    Lad dem hæve i ca 20-30 minutter afhængig af hvor lang tid du har. Jo længere tid de får jo mere luftige bliver de.
  • Når bollerne er hævet, pensles de med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø.
  • Bages i 12-14 minutter ved 210 grader, til de er gyldne. Køles af på en rist.

Køkkenudstyr

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Artikler: 53

18 kommentarer

  1. Kan dejen laves dagen før og stå i køkken til dagen efter om aften? 🙂
    Hvis man nu ikke lige havde tid til vente på de hævede ?

    • Ja, det ville jeg godt mene du kan, men det kan godt være at du skal tilpasse mængden en lille smule

  2. 2 stars
    Dejen er helt flydende, alt for meget olie. Så tilsætter meget mere mel. Er spændt på om de bliver gode.

    • Hej Mette, der kan være forskel på meltyper. Så det var fint du tilsatte ekstra mel 🙂 Håber du fik gode burgerboller!

  3. Hej. Er i gang med at lave dem og glæder mig til at smage dem. Har prøvet at regne kcal ud pr burger Bolle, men synes resultatet lyder voldsomt – ved ikke om du har styr på kcal og sådan, men kan det virkelig passe der er 430 kcal i en burgerbolle? Kan selvfølgelig sagtens være jeg har regnet helt forkert, men ville lige høre.

  4. 5 stars
    De bedste burgerboller. Har lavede dem med grahamsmel og halv mængde olie og de er stadig fantastisk. Vi køber aldrig mere. Tusind tak for en dejlig opskrift.

  5. Hej, kan jeg lave dejen dagen før og lade den stå i køleskabet? Hvor meget gær skal jeg så bruge?

  6. Hej kan jeg sætte lave dejen dagen før? og så bare sætte den i køleskabet. Hvor meget gær skal jeg så bruge?:)

4,34 from 36 votes (30 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering