M har holdt fødselsdag i weekenden for familien og hun havde nøje udvalgt sig en dumlechokoladekage. Hun har helt sikkert arvet min hang til chokoladekage, for det var der ingen tvivl om at vi skulle bage.
Så måtte jeg i gang – sammen med M lørdag formiddag med at handle ind og bage.
Jeg holder altid fast i at børnene skal med i køkkenet når der skal bages til deres fødselsdag. Og det er smadder hyggeligt, hvis man altså får startet i god tid og ikke skal stresse sig igennem det.
Ud fra mit opslag på Instagram lørdag, kan jeg se I var lige så begejstrede for kagen, som M var. Derfor skal I ikke snydes for min udgave af en dumlechokoladekage. Opskriften finder i herunder.
Det vildeste og lækreste pynt til en kage
Man kan jo pynte den med lige hvad man har lyst til, og vi valgte ud fra det pynt vi havde set på nettet i fællesskab, for det skulle være noget M kunne li’ jo. Og en af hendes favoritter er helt klart jordbær og ferrero rocher. Så forstår godt at hun forelskede sig i denne kage helt uden at have smagt på den.
Vi var 13 til fødselsdag (1 baby) og kagen blev mere eller mindre spist op! Så tænker den var godkendt 🙂
Kagen er ikke kun smuk, men også dejlig svampet og lækker.
Dejen kan også anbefales at bruges til cupcakes, de bliver så gode! Der bliver ca 18 små cupcakes ud af denne portion. Dem vi bagte til Malous fødselsdag til klassen, var også ud fra denne opskrift.
God fornøjelse med bageriet




Opskrift på dumlechokoladekage
Ingredienser
Chokoladekage
- 300 g Kagehvedemel
- 2,5 tsk. bagepulver
- 2,5 tsk. vaniljesukker
- ¼ tsk. salt
- 180 g smør
- 375 g sukker
- 3 æg
- 2,25 dl mælk
- 75 g kakao
Chokoladecreme
- 4 spsk sukker
- 4 spsk kakaopulver
- 2,5 dl fløde
Pynt
- Chokoladecreme
- Ferreo rocher
- Maltesers
- Dumle
- Toffifee
- Jordbær
- Blåbær
Tilberedelse
- Pisk sukker sammen med æggene og smørret. Pisk det hvidt og luftigt.
- I en anden skål blandes mel, salt, bagepulver og vaniljesukker.
- Tilsæt nu melblandingen til smørblandingen skiftevis sammen med med mælken. Pisk imens. Jeg bruger en maskine, det gør det lidt nemmere 🙂
- Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse.
- Fordel dejen i en spingform, der er smurt godt med smør eller andet fedtstof. Jeg brugte samme smør som til dejen. (min springform måler ca 25 cm og kagen fik en god højde. Er din springform mindre, så skær evt. 1/3 af opskriften af.
- Kagen skal bages minimum 30 min. i midten af ovnen ved 175℃ varmluft .Tjek jævnligt til kagen efter de første 30 min, for at se om den er færdigbagt, da det afhænger af form og ovn.Et fif til at undgå at kagen hæver mere på midten er at væde et viskestykke godt og vride det op, og så rulle det omkring formen når den sættes i ovnen. Så sikre du at varmen ikke bager kagen yderst i formen først og at den derfor kan hæve over det hele. 🙂
- Når kagen er helt afkølet, piskes chokoladecremen sammen.
- Cremen smøres ud over kagen og toppes med pynten.

Denne opskrift må prøves, mums!
Smelter du smørret inden du pisker det sammen med sukker og æg? Og er det ikke nødvendigt med bagepapir i springformen?
Tak 🙂 nej smelter ikke smørret men sørg for at det er stuetemperatur. Jeg bruger ikke bagepapir i springformen, jeg sørger bare for at smøre den godt med fedtstof inden kagen fyldes i.
God fornøjelse 🙂
Kan den bages dagen inden?
Ja det kan den sagtens. Jeg ville dog vente med toppingen så 🙂
Hvordan vil du opbevare kagen hvis du bager den dagen før? på køl eller ?
Hej Mette. Ja ville nok putte den i køleskabet 🙂
Den ser super lækker ud. Sikkert er dumt spørgsmål – men skal det fugtige viskestykke så med i ovnen? ?
Slet ikke ? ja det skal vikles omkring formen inde i ovnen. Lidt besværligt men det virker.
jeg har bagt kagen og fuldt opsrkiften helt præcist men kager har nu været i oven i 45 minutter og kagen er stadig helt flydene indeni
kan du svare mig på hvorfor den ikke bliver
Åh det er jeg ked af. Beklager mit sene svar. Hvor længe gav du den?
Jeg er ved at lave kagen_ formen er 25 cm i dia. Den har fået over 45 min og er fuldstændig flydende indeni når jeg stikker en gaffel… skal jeg bare blive ved med at bage den. Den skal vel blive som en rigtig chokoladekage i midten altså gennembagt.
Hej Pernille, hm… det ville jeg gøre! Den skal nemlig være gennembagt. Håber resultatet blev tilfredsstillende 🙂
Min har nu været i ovnen en time og den er helt flydende indeni også 🙁
Hej Anne, øv! Det lyder mystisk 🙁 Jeg håber den blev færdigbagt! Jeg har selv altid succes med opskriften!
Præcis samme her
Det samme skete for mig. Måske fordi jeg bagte ved 175 alm. ovn og først så længere nede i kommentarerne, at du skriver varmluft (står ikke i selve opskriften)?
Min blev også flydende – gav den 55 min så var den perfekt. 🙂
Den ser godt nok god ud ?
Er det almindeligt “bage”-cacao der bruges til både kagen og cremen?
Og når du laver cremen, pisker du så fløden først og så tilsætter sukker og cacao efterfølgende?
Vh Ditte
Ja alm bagekakao Jeg pisker det hele sammen. 🙂
Skal fløden til chokolader emne piskes?
Det piskes sammen med det andet
Et lidt sent spørgsmål, men hvad er chokoladecreme, og hvordan laver jeg det?? Hjælp!
Cremen er der en opskrift på 🙂
Hvis man skal bage muffins af denne opskrift, kom du så også kage creme ovenpå? 🙂
Og hvor længe skal de have i Ovenen, OG hvordan opbevarede du dem?? ?
Ja det bliver lækkert med cremen på. Opbevarer dem i en tæt boks. Tiden må du holde øje med, husker det ikke helt. Men tag evt udgangspunkt i en af mine muffins opskrifter. 🙂
kan man udskifte mælken og smørret med plantebaseret smør og mælk?
Jeg ved det ikke men det er da et forsøg værd
Kan kagen laves i god tid og puttes i fryseren?
Har ikke prøvet af fryse den, så skal ikke kunne sige det, men du må meget gerne melde tilbage hvis du endte med at fryse den ned og hvordan det gik 🙂
Har prøvet at fryse den og det blev den ikke ringere af, dog havde jeg skiftet mælken ud med brygget kaffe
Se sååå lækkert ud.
Jeg tænker på at lave den i bradepande og til 80 Pers. Tror du ikke det går? Hvor meget skal opskrift ganges op?
Tak 🙂 Det burde godt kunne lade sig gøre, bare du tjekker at kagedejen er bagt igennem, så bagetid kan godt variere. Opskriften svarer til cirka 8-10 personer
Pisker du fløden, chokoladen og sukkeret – så det bliver en slags skum? Eller skal den “bare” være cremet i konsistensen? 🙂
Den skal bare være cremet 🙂
Den ser altså lækker ud 🙂 Glæder mig til at afprøve den til min fødselsdags-weekend! Hvad for noget mælk brugte du til chokoladekagen?
Jeg brugte letmælk, men du kan sagtens bruge andre slags 🙂 Håber du får en god fødselsdags-weekend! ??
Mit barnebarn vil have den kage til sin fødselsdag ?? men jeg skal bage den i en stor bradepande
Hvor stor en portion skal jeg lave?
Hej Anne, det lyder dejligt! Uh, jeg har kun bagt den i form, men måske du skal fordoble mængderne.
Kan man købe chokoladerne i normale supper markeder ☺️
Hej Silje, ja de fleste kan købes supermarkeder 🙂
Hej 🙂
Den kage ser sindssygt lækker ud. Hvor længe mon toppingen kan holde sig i køleskabet? Kan man lave den om morgenen fx, hvis den skal serveres ved 15-tiden? 🙂
Bh ❤️
Hej Anina,
Mange tak! Jo kortere før du den skal serveres, jo bedre, jeg plejer altid at lave cremen lige før servering.
Flødeskummen i cremen kan nemlig godt falde lidt sammen hvis det står for længe 🙂
Er det varmluft eller alm. ovn? 🙂
Hej Ceylan,
Det er varmluft 🙂
Hej, jeg er igang med at lave kagen, men jeg synes ikke at æggene, smører og sukkeret bliver hvidt og luftigt.
Hvorfor sker det?
Kan man bruge alm. hvedemel frem for kagehvedemel?
Bager du den på varmluft? Jeg har bagt på alm osv (da der ikke stod andet) og efter en time er den fuldstændig flydende ?
Har prøvet at skrue på varmluft nu og nu bliver den bagt (efter en time) ?
Min kage har fået over en time i ovnen og stadig flydende … ! Panik før en fødselsdag – rigtig øv!
Hejsa, kagen skal have dobbelt så lang tid. Den var fuldstændig blød efter 30 min. Gav den ca. en time.
Hej. Ville man kunne lave en dobbelt portion og så komme i en bradepande? 🇩🇰
Hej. Du Skr kakao og kakaopulver . Er det to forskellige eller bare alm bage kakao til til både kagen og chokoladecremen?
Jeg beklage, men denne opskrift kan simpelthen ikke kaldes for dumlekage! Den er jo en helt almindelig chokoladekage. Dybt skuffet.
Vil denne opskrift også godt kunne bruges med gluten-fri mel?
Har lavet den alm før, super god! Dog skulle den have ret længere tid i i ovnen.
Hej Sund mor
Måske et dum spørgsmål, men hvad er kage hvedemel ??
Hilsen Gitte
Altså min kage endte med at være i ovnen 2 timer før den var færdig og det synes jeg er ret så underligt den stod på de rigtige grader og varmluft ? Hvad kan det skyldes
Hej
Kan man bruge normal hvedemel i stedet for kagehvedemel?
Min har nu snart fået 55 min og er stadig meget blød.. og gider hellere ikke den bliver tør og kedelig.
Dejen smager godt, men dårlig tidsbeskrivelse af kagen. Der stod i opskriften at den skulle have en halv time men, den fik 1 time. Derfor får opskriften kun 2 stjerner
Kan ikke få den til at blive bagt i midten og den sprækker 🙈
Hej,
Hvis jeg gerne vil lave en lagkage, der er firkantet, vil du så mene, at jeg kan lave den i en bradepande og lægge den ene halvdel oven på den anden? Skal bruges til ca 20 personer😊
Jeg har haft kagen inde i ovnen 45 min ca. og den er fuldstændig flydende indeni. Har du råd til hvad man skal gøre, eller er det bare at blive ved med at bage den? Vil jo heller ikke risikere den bliver brændt i toppen
Hvis man laver kagen dagen før, og den skal ud på en 1,5 times køretur dagen efter, kan den så bare blive pyntet med springformen omkring? Det er ikke muligt at pynte kagen derhenne.
Kan den mon ikke også bages i silikoneform? Da den jeg har er 25 cm. Min springform er nemlig større:)
Hvad er der gjort forkert?
Har fået næsten 1 time og stadig flydende i midten!!!
Min blev heller ikke bagt – efter 45 minutter var den helt flydende indeni. Endte med at skære toppen af efter 1 time for at få midten bagt. Jeg fulgte opskriften og brugte samme str springform.
Hvor meget er 1/8 tsk. salt ? samt 1 ⅛ dl mælk
Det ville være en god idé at skrive i opskiften at det er 175 grader varmluft. Vi er vist mange der har lavet en flydende kage med tørre kanter 🙁
Har du prøvet at lave lidt ekstra creme og dele kagen i to lag? Så den bliver lidt højere ?
Måske et dumt spørgsmål 🙂
Men hvordan laves chokolade cremen? Bliver det ligesom Flødeskum?
Vh Mia