Chokoladeboller, de bedste til en kop varm te eller bare fordi!

Chokoladeboller, de bedste til en kop varm te eller bare fordi!

Jeg har været lidt stille her på bloggen. Der er været travlt med jul. nytår og så har jeg selv været lidt ramt pga en visdomstand der måtte ud. Men nu er jeg tilbage!
Jeg håber i har haft et godt nytår og er kommet godt i gang med 2018. Her er der fuld fart på allerede:-)
Jeg var forbi bageren i Salling i mandags og der købte vi chokolader boller, Malou og jeg. Hold nu op de var gode! Jeg har simpelthen cravet dem lige siden. Så har leget lidt med min opskrift her på bloggen, og nu få i lige endnu en opskrift på chokoladeboller.
Jeg har erstattet sukkeret med en sundere udgave fra @bodylab, men der er link til det i opskriften. Håber i synes om bollerne. Her var de i hvert fald et hit og vi fik alle en lille smagsprøve efter aftensmaden.

Chokoladeboller, de bedste til en kop varm te eller bare fordi! 1

Opskrift på chokoladeboller


4,67 fra 3 stemmer
Antal: 16 boller
Forberedelse1 time 15 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 2 dl lunken vand
  • 1,5 tsk salt
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 3 spsk sukker (Jeg har her brugt melin fra bodylab)
  • 100 g blødt smør
  • 500 g creme fraiche
  • 2 store æg (plus 1 til pensling)
  • 230 g mørk chokolade gerne min. 70%
  • 800 g økologisk hvedemel

Tilberedelse

  • Start med at røre gæren ud i det lunkne vand. Det skal bare være lillefinger varmt.
  • Tilsæt herefter salten og lad den stå et par minutter. Salten får gæren til at arbejde har jeg hørt.
  • Tilsæt sukker og stødt kardemomme og bland det godt. Har du lyst til at sundere alternativ til sukker kan du bruge denne http://bit.ly/BodylabZero
  • Smør, creme fraiche og æg tilsættes blandingen og der røres godt.
  • Hak chokoladen groft, jo grovere stykker jo mindre smelter det.
  • Tilsæt til sidst hvedemelet lidt af gangen. Dejen skal være våd, men ikke så våd at man ikke kan forme bollerne efter hævningen.
  • Sæt nu skålen med dejen til hævning i minimum 30 minutter et lunt sted, gerne tildækket.
  • Herefter formes 14-16 boller og de må gerne stå lidt tæt på bagepladen som er beklædt med bagepapir. Bollerne bliver store, så ønskes mindre boller, så laves der lidt flere en angivet ovenfor.
  • Bollerne stilles til hævning igen i minimum 30 minutter og inden bagning pensles de med sammenpisket æg (dette gør dem så gyldne)
  • Bag boller ved 200 grader varmluft i ca 18 minutter. Laver du bollerne mindre, skal de ikke have så længe.

Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
4,67 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments