Bliv en sundere mor i en travl hverdag med sjov hjemmetræning

I en travl hverdag med børn, pligter, gøremål og arbejde, kan det være svært at finde tid til at komme op i fitnesscenteret for at træne. Heldigvis er hjemmeøvelser med eller uden træningsudstyr en mulighed, således du kan blive en sundere version af dig selv og dine børn uden at gå på kompromis med andre gøremål i hverdagen.

At være mor kræver en god portion energi, tålmodighed, overblik og styrke i hverdagen. Fra tidlige morgener, hvor du skal have de små i børnehave eller i skole og selv have dig kørt på arbejde, til de sene aftener med aftensmad, vasketøj og at handle ind, kan det være svært at finde tid til at træne i hverdagen. Men frem for at gå på kompromis med en ting i din hverdag for at kunne få tid til at komme op i træningscenteret, så kan du lave nogle sjove og enkle træningsøvelser derhjemme – med eller uden træningsudstyr. Dermed kan du stadig fastholde en fungerende hverdag, samtidig med at du passer på dig selv og din velvære gennem træning og motion. 

Sådan kommer du igang i en travl hverdag

At træne derhjemme behøves ikke at kræve den helt store planlægning eller omlægning af din hverdag. Dog kan det stadig være rart at få inspiration til, hvad du kan gøre for at komme nemt og enkelt igang. Nogle simple trin og valg i hverdagen kan gøre det muligt at komme godt igang og fastholde rutinen.

Skab en træningsrutine

Inden man allerede har kastet håndklædet i ringen og konstateret, at der slet ikke er tid til træning i en travl hverdag, så betyder dette afsnit ikke, at du skal finde 1-2 timer på en dag, hvor du kan og skal træne. Det handler om at skabe sig en rutine, hvor du kan at finde små huller i kalenderen eller i løbet af dagen, hvor du har tid til at lave nogle enkelte øvelser eller noget motion.

Når først dine børn et puttet, og vaskemaskinen er sat over, har du måske 15-20 minutter, hvor du kan tage forskellige kettlebells eller håndvægte frem og lave nogle armøvelser, maveøvelser eller skulderøvelser. Du kan også lave nogle lunges, squats, mavebøjninger, armstrækkere eller lignende, hvis ikke du har noget træningsudstyr, mens f.eks. maden koger eller simrer. 

Ved at skabe dig en træningsroutine på denne måde skal du hverken omlægge hele din aften efter din træning eller bruge 1-2 timer i et fitnesscenter uden dine børn. Det kan gøres nemt og enkelt hjemmefra, når du har nogle små pauser i løbet af dagen.

Vælg øvelser og motion, der passer til dine behov og ønsker

For nogle er hjemmetræning med mavebøjninger eller øvelser med en kettlebell perfekt, mens andre måske mere er til løb eller cykling.

Hvis du har f.eks. et løbebånd derhjemme, eller du kender en god sti tæt på dit hjem, så kan det være, at du kan finde små 15-30 minutter i din travle hverdag til at løbe eller gå en tur. Det kan også være, at du fastsætter nogle klare retningslinjer for, at du hver mandag – når der er tid – løber 3 kilometer på dit løbebånd derhjemme, mens du om onsdagen laver noget styrketræning i stuen uden træningsudstyr, mens det om fredagen er træning udelukkende med træningudstyr, såsom kettlebells og håndvægte.

Valget af øvelser eller motion afhænger af, hvad du ønsker at lave. At vælge en ting frem for noget andet er ikke mere rigtigt eller forkert. Det vigtigste er her, at du får lavet noget og bliver en sundere mor.

Find inspiration og støtte hos andre

At finde motivation og inspiration kan for nogle være svært, og der er også forskellige måder, hvorpå man kan søge inspiration og støtte på. Nogle ser den helt store motivation ved at følge eller se deres idoler træner på fodboldbanen, i et boksecenter eller lave hjemmetræning. Andre ser en inspiration og støtte fra familie og venner, der kan holde en til ilden, gennem hjælp med pligter, støtte, opbakning, træninger sammen eller motiverende ord. 

Hvad der motiverer dig er måske forskelligt for, hvad der motiverer din nabo. Find det, der motiverer dig som mor – måske dine børn og jeres mange år sammen gennem sunde kroppe – og lad det inspirere dig til at finde tid til hjemmetræningen.

Andre måder at motivere og inspirere dig selv til træning

Mange mødre ser også en stor fordel i at motivere sig selv gennem træning ved at inkludere børnene. Omend dine børn er 5 år eller de er 15 år, kan I stadig få sjov og leg ud af jeres træning sammen. Hvis du har børn, der er i teenagealderen, kan de være med til at skubbe dig mod dine mål og presse dig. Har du børn i børnehaveklasserne, kan hyggelige gåture eller små træningsessioner lærer dem om vigtigheden ved at holde sig sund og aktiv. Det handler blot om at være kreativ, og så kan man nemt inddrage sine børn i en omgang træning.

Husk også, at træning ikke skal være en byrde eller en kamp. Det er også vigtigt at belønne sig selv løbende. Det kan hjælpe dig med at opretholde motivationen og gejsten for at ville fortsætte over længere tid. Belønninger behøves ikke bare at være, at man må tage et glas vin eller spise chokolade en fredagaften – hvilket også er helt okay at gøre – men det kan også være en ekstra afslapningsdag fra træningen eller et langt, varmt bad efter 30 minutters træning. Igen, så handler det om at finde det, der gør dig glad, og som motiverer dig til at fortsætte med at træne.

Webmaster
Webmaster
Articles: 32
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments