Spis dig til et sundere smil

De fleste af os lægger meget vægt på sunde tænder og et flot smil. Og det er helt naturligt, for det betyder, at vi har en god mundhygiejne, passer på os selv og kan smile til alle og enhver med et fuldt tandsmil. Og der er faktisk meget, du selv kan gøre for at få et sundere smil. Hvis der er nogen, der ved alt om det, er det din tandlæge, og Lindberg Tandlægeklinik nær Risskov er en ekspert inden for vejledning af god mundhygiejne.

Derfor har vi skrevet denne artikel om, hvordan du kan spise dig til et sundt og flot smil, i samarbejde med tandlægeklinikken, så du kan få de bedste råd og en udførlig vejledning til sunde og stærke tænder – og mere præcist hvordan du spiser dig til dem!

Derfor bør du tænke over, hvad du spiser

Det er ingen hemmelighed, at tandlægebesøg er vigtige. Din tandlæge fjerner plak og tandsten fra tænderne og tjekker, om alt er, som det skal være – og så er det det perfekte sted at få vejledning til det rigtige valg af tandpasta og til at få helt styr på tandbørstningen. Det er nemlig en lige så stor del af sunde tænder som en god kost.

Men det er ikke kun din tandlæges tandrensning, der er med til at minimere risikoen for orale sygdomstilstande – det du spiser og drikker, spiller også en stor rolle. Med den rigtige kost kan du blandt andet undgå syreskader på tænderne, tandkødsbetændelse og huller i tænderne.

Gode fødevarer og madvarer for dine tænder

Det er rigtigt nok, at du kan spise dig til et sundt smil med strålende tænder. Vi fortæller dig i den forbindelse, hvilke faldgruber du skal undgå, og hvilke smarte tricks du skal begynde at implementere i hverdagen. Noget af det vigtigste er at undgå for meget sukker og syre fra for eksempel juice, slik og sodavand, og huske at skylle godt efter med vand bagefter – det er nemlig nogle af de helt store syndere.

Vi har samlet fem tips, som du kan bruge til at spise dig til et sundere smil. Og det bedste er, at det ikke kun er dine tænder, der drager fordel af tipsene – meget af det har nemlig også en positiv effekt på din generelle sundhed!

Sunde mellemmåltider med lavt sukkerindhold

Mellemmåltider bliver hurtigt farlige for tænderne. Ofte spiser vi nemlig noget sødt som chokolade eller meget sukkerholdigt frugt, og det sukker bliver siddende på tænderne og skader dem. Det betyder, at du blandt andet risikerer huller i tænderne.

Erstat det usunde mellemmåltid med sunde alternativer, der indeholder mindre sukker og syre. Et par gulerødder eller et halvt stykke rugbrød eller knækbrød med lidt avocado er gode eksempler på, hvordan du stiller sulten mellem måltiderne med fødevarer, der ikke skader dine tænder.

Spis mere fuldkorn

En daglig kost bestående af masser af fuldkorn kan være med til at forebygge paradentose og tandkødsbetændelse. Det er ikke så meget næringsindholdet i fuldkorn, der er godt for tænderne, men nærmere selve tyggeeffekten. Der skal mere til at tygge grove fødevarer, og det er med til at rense tænderne for plak.

Ifølge de officielle kostråd skal du spise 75 g fuldkorn om dagen, og du får det nemt ind i din kost ved for eksempel at erstatte hvid pasta med fuldkornspasta, spise havregryn eller grød med fuldkorn til morgenmad og vælge brød med fuldkornsmel, kerner, frø og grove meltyper som ryg, byg og spelt.

God syrebalance med basisk frugt og grønt

Det er fristende at sætte tænderne i et æble eller skrælle en appelsin, når du mangler en lille snack og vil undgå chokolade, slik og lignende. Men meget frugt har et højt syreniveau, og hvis du bider direkte i frugten eller drikker det som en juice, kommer det i direkte kontakt med dine tænder. Du bør derfor prøve at få en mere basisk kost ind i din hverdag.

Citron, lime og grapefrugt er basedannende, selvom de virker sure, og derfor er de gode baser at implementere i din kost. Det gælder også for eksempel tomater, avocado, rød og grøn peberfrugt, agurk, grønkål, spinat, bladselleri og broccoli. Gå efter at få 75-80 % basedannende fødevarer på din tallerken og kun 20-25 % syredannende.

Mindre mættet fedt og flere magre mejeriprodukter

De nye kostråd råder os til at spise magre mejeriprodukter og mindre kød – og det kan vi kun erklære os enige i, når det handler om sunde tænder. Kød med et højt indhold af mættet fedt kan nemlig være med til at skade tænderne, og et lavt indhold af det i kosten kan blandt andet virke forebyggende på tandkødsbetændelse. Det samme gælder for mejeriprodukter, hvor du også bør gå efter de magre varianter.

Vælg for eksempel at spise mere fisk og fjerkræ, og skær på den måde ned på kødet med meget mættet fedt, og vælg mejeriprodukter som skummet- og minimælk samt ost og yoghurt med et lavt fedtindhold.

Web master
Web master
Articles: 52
Abonner
Giv besked om

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments