Lakseroulade med spinat – Nem forret med WOW-faktor!

Nem forret til middagen? Så er lakserouladen din redning!

En lakseroulade er en af de mest idiotsikre opskrifter til en vanvittig lækker forret. Den er både nem at lave, men også elsket af de fleste!

Med denne opskrift kan du nærmest ikke gå galt i byen, hverken til middagen derhjemme, hvis du skal have forret med til værten eller vængefesten hvor du skal imponere med dine evner i køkkenet.

Lakseroulade med spinat

Flødeost og spinat for en cremet men stadig frisk smag

Kombinationen af flødeost og spinat er en perfekt kombination til den røgede laks, og en klassiker til næsten enhver begivenhed. Den kan også bruges som ret for sig selv til de varme sommeraftener, hvor man ikke har lyst til tunge retter, men blot noget nemt, let og lækkert!

Lakseroulade med spinat

Lakseroulade med spinat

Simpel og lækker lakseroulade, perfekt som forret hvis du vil imponere venner og familie med en lækker forret til middagen!
5 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hviletid1 time
I alt1 time 25 minutter

Ingredienser

Spinatbund

  • 300 g hakket spinat (fra frost, men optøet)
  • 2 æg (delt i blommer og hvider)
  • 0,5 dl piskefløde
  • 0,5 tsk Salt
  • sort peber (friskkværnet efter smag)

Fyld

  • 200 g flødeost
  • 0,5 citronsaft (cirka 1 spsk.)
  • sort peber (friskkværnet efter smag)
  • 0,5 tsk Salt
  • 200 g røget laks

Salatbund

  • 1 rød peber
  • 0,5 agurk
  • 75 g babyspinat (frisk)

Tilberedelse

Spinatbund

  • Pres vandet af den optøede spinat, etv. gennem en sigte
  • Rør spinat, æggeblommer, fløde, salt og lidt peber sammen
  • Pist æggehvider stive og vend dem i spinatblandingen
  • Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir (smør papiret med olie)
  • Bag massen i cirka 15 minutter ved 200° grader ved varmluft, indtil overfladen begynder at blive gylden
  • Lad bunden køle helt af og træk den FORSIGTIGT af papiret

Fyld

  • Rør flødeost og citronsaft sammen, smag til med salt og peber
  • Smør flødeost ud på spinatbunden
  • Fordel laks i et jævnt lag
  • Rul stramt sammen til en roulade og pak ind i husholdningsfilm
  • Lig den på køl i minimum 1 time eller indtil den skal spises
  • Skær rouladen ud i passende størrelse til servering

Salatbund

  • Skær den røde peber i strimler
  • Skær agurken i skiver
  • Anret faddet med en bund af babyspinaten, agurk og rød peber

Noter

Retten kan med fordel laves dagen før, men ikke tidligere, så den ligger klar i køleskabet og man ikke skal tænke på den, når man står med middagen på selve dagen.
Sund-mor
Sund-mor

Da jeg blev mor, begyndte jeg at interessere mig for sund kost. Jeg opdagede hurtigt, at når jeg levede sundt, så havde jeg også mere overskud i hverdagen. Men samtidig var det svært at leve op til at spise perfekt hele tiden. Jeg lever derfor nu et sundt og aktivt liv i balance, og det har en enormt positiv indvirkning på min hverdag. Derfor har jeg startet denne blog, hvor jeg deler ud af de opskrifter, som jeg synes gør den sunde livsstil nemmere, og som særligt er til dig, der også er mor.

Articles: 52
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments