Vi skal huske at nyde livet, når det går godt.

Vi skal huske at nyde livet, når det går godt.

Jeg skal ind imellem huske mig selv på, hvorfor jeg gider blive ved med at presse min krop…men også kun ind imellem. For jeg elsker at træne, og jeg elsker den frihed og den følelse det giver mig. Min hjerne lader op, min krop bliver stærkere og jeg bliver gladere og nyder livet endnu mere.

MEN! Den indimellem er lige nu…

Jeg rammer ind imellem ind i, at det også er skide hårdt. Livet kan sgu være hårdt! Jeg bliver rigtig ked af det. Og det er rigtig hårdt.

Jeg bliver ked af det, fordi min krop ikke altid vil det jeg gerne vil og jeg nægter jo åbenbart at lytte eller give efter eller… jeg vil gerne tro jeg har kontrollen.

Men det fandt jeg ud af i sidste uge at jeg ikke har. Jeg ved det jo godt det meste af tiden, men vælger at skubbe det i baggrunden, for jeg nægter at lade det styre min hverdag.

Men lige nu er jeg faktisk godt klar over, at jeg ikke kan bestemme helt selv her ilivet. Det gør mig ked af det, og jeg bliver sur, for sådan er jeg ikke. Jeg gider ikke være et offer…men lige nu har jeg det lidt som om jeg er det.

Det er sundt at se det i øjnene

Jeg er godt klar over det. Og det er vel også okay at have ondt af sig selv ind imellem…så den ind imellem er altså lige nu.

Jeg har sommeren over haft lidt mere ondt pga. spændinger fra ryg og skulder end jeg sådan lige havde styr på. Og det har betyder at jeg har spist mere smertestillende end normalt. Og jeg ved det jo godt! Jeg må ikke spise så meget af det, for min mave KAN ikke tåle det.

Det har jeg vidst i mange år…men jeg har hele tiden haft det under kontrol, har spist medicinen for mit “begyndende” mavesår (hader det ord….) og sørget for kun at tage det smertestillende, der var højest nødvendigt, når der var ro på maven.

Jeg fik for 3 år siden lavet en gastroskopi da jeg i mange år har lidt af for meget mavesyre. Så vidste jo godt at det var galt, at jeg blev ved med at spise det smertestillende jeg gjorde. Men for fanden! Det var det eneste der virkede… og når jeg har ondt, har jeg super svært ved at tænke på følgerne, jeg vil bare have hovedpinen væk… Men det er jeg nødt til at tænke på nu.

Pludselig blev det alvor

I tirsdags har jeg oplevet mit til dato værste mareridt. Og iflg. lægen var det en alvorlig advarsel. De smertestillende er lagt på hylden – eller den forkerte slags er i hvert fald. Jeg gik helt kold på arbejdet, mavesyren blev så voldsom at jeg var tæt ved at besvime.

Jeg sov ikke hele natten til onsdag pga. smerter og jeg var mega bange!! Jeg har trods alt født to børn, men det her…det var usammenligneligt.

Efter et langt besøg hos lægen blev der lagt en plan og talt alvorligt og advarslen var ikke til at tage fejl af. Mavesåret er så godt som eksisterende.

Og det gør mig ked af det

Lige nu har jeg ikke helt kontrol over min krop, jeg har ondt, jeg er træt og det rammer så pludseligt.

Fik en god snak med lægen og jeg skal nu i løbet af den næste måned eller 2 forbi en neurolog. Hvad det indebærer aner jeg faktisk ikke, men nu sker der lidt.

Jeg får hovedpine pga. spændinger (til tider kraftig migræne) og måske det ville ændre sig hvis jeg helt stoppede med at træne. Genoptræningen af min skulder sætter helt sikkert mange uhensigtsmæssigheder i gang, men det er nødvendigt for at få det bedre. Og jeg er ikke klar til at opgive den kamp!

Jeg bliver rigtig vred!

For jeg vil have en smertefri skulder, jeg vil have en sund og rask ryg og det kræver vedholdenhed og det kræver træning regelmæssigt. Jeg kan jo ikke give op… Men lige nu modarbejder alting  bare hinanden og det er hårdt.

En dag af gangen og langsomt ved jeg det vender….

Hvorfor smiler jeg så ? Jamen det er min måde at overleve på…det er min måde at komme ovenpå, og det hjælper mig. Og så har jeg nogle fantastiske mennesker omkring mig, så altid er klar til at lytte når de kan mærke den er gal. Det er jeg så taknemmelig for.

Hvorfor skriver jeg det er, vil nogen undre sig. Jeg gør det ikke for at få medlidenhed. Jeg gør det for at hjælpe mig selv. At få det ned på skrift er ind imellem min vej frem.

Kan det hjælpe nogen andre, så vil det blot være ekstra bonus. Husk at nyd så længe det går godt og pas på dig selv.

Tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Luk Menu