#UgensJuice – Rødbedejuice

#UgensJuice – Rødbedejuice

Så er det tid til en ny spændende juice opskrift!

Jeg har besluttet at jeg vil komme med en ny juice opskrift, hver torsdag i 5 uger, her har du den anden. Så kan I prøve noget nyt og forfriskende her i sommervarmen! 😍

Hvis du laver din egen juice, så del endelig resultatet med os andre, brug gerne hashtagget #UgensJuice Så laver vi en nem måde at finde inspiration hos hinanden.


Denne gang er det med rødbede! Egentlig ikke min favorit spise – jeg kan faktisk bedst li’ dem syltede eller i en salat. Men har opdaget, at de er super lækre i juice. Så her kommer mit bud på en lækker rødbedejuice.

Ud over at den giver juicen en fantastisk smuk farve, så har rødbeden flere gode egenskaber.

Den beskytter hjertet, sænker blodtrykket og så hjælper den til med at rense blodet.

Rødbeder er super sunde! De indeholder nemlig blandt mineralerne jern, calcium og magnesium. Når du ikke koger rødbederne men bruger dem i Juice, får du blandt andet også udbytte af:

Vitamin A, B og C Folsyre Aminosyrer

Rødbeder indeholder også det vigtige næringsstof kaldet betain. Det bekæmper stress og relateret inflammation. Det beskytter også dine organer fra sygdom, og fremmer bedring efter en skade eller operation.

Der ud over så er der faktisk mange atleter der drikker (ren) rødbedejuice før konkurrencer, fordi det forbedrer lungekapaciteten.

Jeg synes den rene version kan være lidt voldsom, så jeg vælger bare at tage en brøkdel af den med her.

Juicen indeholder ikke kun rødbede, så jeg får også de nærende stoffer fra alle de andre ingredienser. Man skal være forberedt på at rødbede smager meget igennem. Så har man brug for at tilsætte lidt sødme, så brug en eller 2 skiver ananas.

Men husk det er frugt- så lidt af det sunde forsvinder, da der er frugtsukker i ananas. 🙂

Brug handsker når du har med rødbede og rødbedejuice at gøre. Den farver nemlig alt den kommer i nærheden af.

Når jeg bruger min juicer fra Novis Vita, så kræves det ikke at grøntsagerne skrælles. Men bruger du en juicer, som kræver det, så brug handsker.

Denne opskrift på rødbedejuice giver 2 store glas

Rødebede spark

Lækker rød juice med gode vitaminer til kroppen, hjælper blandt andet mod stress og inflammation.

  • 5 cm rødbede (skåret i halve eller mindre )
  • 1,5 cm økologisk ingefær (med skræl)
  • 1 stilk blegselleri
  • 2 cm økologisk citron (med skræl)
  • 1 hel æble (delt på midten)
  • 4 mellemstore økologisk gulerødder
  • 4 cm Økologisk agurk
  • 6 cm Økologisk Squash
  • 1 hel brocollistok
  1. Start med at snitte de store grønsager i lidt mindre stykker
  2. Hvis din maskine kræver det, så skræl ingredienserne
  3. Kør dem gennem din juicer, den jeg bruger er en Vita Juicer fra Novis.

Hurtigt og nemt! Så kan du nyde en lækker rød juice her i sommervarmen.

Til opskriften skal du bruge: Rødbeder, ingefær, blegselleri, citron, æbler, gulerødder, agurk, squash, brocollistok og en juicer – Jeg har brugt en Novis Vita Juicer


Hvis du laver din egen juice og deler med os andre, så brug gerne hashtagget #UgensJuice

Så laver vi en nem måde at finde inspiration hos hinanden.

næste uge ugens juice opskrift novis vita juicer

Forrige uge ugens juice opskrift novis vita juicer*Sponsoreret opslag*

Skriv en kommentar

avatar

  Abonner  
Giv besked om
Luk Menu