Træning er så mange ting for mig

Træning er så mange ting for mig

Nu har jeg ikke trænet 5 dage og SÅ bliver jeg altså rastløs, så derfor tænkte jeg, at jeg lige ville skrive mig lidt ud af det. Er du god til at prioritere din træning?

Jeg har lavet mine øvelser fra min fysioterapeut, men intet andet de sidste dage. Der har bare ikke være tid. Og tid til træning er ellers noget jeg er god til at finde.

Min træning har i flere år været et vigtigt holdepunkt i mit liv.
Jeg har ikke trænet altid, faktisk først efter jeg har fået børn. Men kan aldrig forestille mig et liv uden nu.
Jeg har trænet på lidt forskellige niveauer, men nok på det laveste pt nogensinde. Og det huer mig ikke!

Jeg er kørt lidt død i min træning med tung vægt fordi jeg i en lang periode kun har kunnet træne tungt på underkroppen.
Heldigvis har jeg fundet glæden ved puls træning, så bruger tiden på det når jeg synes det andet bliver lidt kedeligt.

Og så giver træningen mig det skønneste frirum fra alt andet i mit liv. Jeg elsker mit arbejde, min familie og vores hjem, men jeg elsker altså også at få klaret tankerne, at få pulsen op, at give slip og bare have tid alene, når jeg er afsted til træning.

Det er da klar at træningen er på bekostning af nogle andre ting.

Der bliver ikke støvsuget hver dag, børnene har alene tid med deres far ind imellem, madpakkerne bliver måske først smurt kl. 22, vasketøjet skal vaske endnu engang, fordi jeg ikke fik det hængt op i tide og mit tøjskab er sleeeeet ikke ryddet op. Men altså…det tager ingen vist skade af. Men jeg tror rent faktisk jeg ville tage skade af ikke at komme afsted.

Min skulderskade har gjort at jeg måtte ændre mit fokus lidt – jeg var vant til at træne fullbody flere gange om ugen. Men det er okay 🙂

Det kan være svært for mange at træne alene og konstant holde motivationen oppe.

Er flere gange blevet spurgt, hvordan jeg kan holde motivationen oppe når det kun er mig selv jeg skal stå til ansvar for? Jeg synes faktisk jeg mestre opgaven ganske godt og jeg er god til komme afsted flere gange om ugen. Og min mand støtter mig, jeg støtter ham og på den måde lykkedes det at vi begge to kommer afsted.

Jeg kan virkelig godt forstå at nogen synes det er svært. Og at mange har så svært ved at få det til at gå op med børn, hverdag og job. Men det kan lade sig gøre hvis man vil. Har vi syge børn, har vi ekstra meget arbejde eller andre store udfordringer, så kommer vi heller ikke afsted. Men vi gør alt hvad vi kan for at sætte det i fokus og for at prioritere det. Nogle uger har vi sågar faste dage hver især for at sikre at det lykkedes – det virker 🙂

Har DU svært ved at komme afsted til træning?

Prøv at skrive ned, hvad det er der forhindre dig i at komme afsted – forhold dig til det og skriv så en mulig løsning ned. Så forholder du dig til det du virkelig gerne vil og så bliver det måske nemmere at realisere det. Om det er at tabe sig, være mere aktiv enten ved gåture eller i fitness eller om det bare er at leve en sundere livsstil.

Har du nogle gode fif til hvordan du får træningen til at harmonere med hverdagen? Lad os inspirere hinanden til en mere aktiv livsstil.

I hvert fald tak fordi du læste med 🙂

Skriv en kommentar

avatar

  Abonner  
Giv besked om
Luk Menu