Trodsalder – kan man have det som 7 årig?

Trodsalder – kan man have det som 7 årig?

Malou, er så fuld af kærlighed, latter, sang og kan altid lige snøre dem hun elsker rundt om sin lillefinger. Men hun rummer simpelthen så meget trodsalder og temperament, at jeg ind imellem tror hun har fået et ekstra dosis. Hun har i hvert fald nok til at teste os alle gang på gang.

Det er grænseoverskridende for mig at skrive det her indlæg og jeg har taget mig mod til det over et stykke tid nu. Nu prøver jeg og så må vi se, om jeg fortryder det senere. Men ord er vel altid et godt sted at starte når frustrationerne melder sig. De sociale medier oser af alt lykken, alle de gode stunder og det perfekte måltid. Jeg ønsker jo ikke at udstille mig selv eller min datter, men måske i har prøvet det samme eller nogen lignende.

Jeg tror faktisk Malou i bund og grund er lidt usikker, og det gør vi alt, hvad vi overhovedet kan, for at styrke og ændre ved. Når hun så aldrig godtager et nej, første, anden eller tredje gang jeg siger det, så kan jeg ikke undgå at rykke ved hendes usikkerhed, for jeg eksplodere ind imellem. Hun ved lige hvilke knapper hun skal trykke på.

Vi kæmper lidt med hendes trodsalder endnu tror jeg.

Hun kan virkelig køre mig helt ud over kanten og hun gør det gang på gang. Det lyder måske lidt hårdt, når jeg skriver det. Men hun startede trodsalderen da hun var 3, og jeg troede det stoppede hurtigere… Lige så kærlig og omsorgsfuld som hun kan være, lige så stædig og hysterisk kan hun blive.

JEG PRØVER VIRKELIG ALT JEG HAR LÆRT

Jeg tæller til 10, jeg overbeviser mig selv om at jeg skal tage det roligt, placere mig i øjenhøjde og jeg holder fast.

Pludselig så krakelere det for mig. Jeg ved virkelig ikke hvad det er der sker – men hun kan om nogen presse mig helt derud, hvor jeg bare slet ikke kan kende mig selv. Jeg skælder ud, og jeg bliver helt bange for mig selv, for det kan jo ikke nytte at tabe hovedet på den måde. Jeg ser oftere og oftere mig selv, være nødsaget til at gå ud af situationen, for ikke at smuldre.

Jeg har aldrig haft så dårlig samvittighed over noget, som når hende og jeg har haft et skænderi. Og hun er jo kun 7 år for fanden. (undskyld!) Jeg burde da ikke reagere sådan – men hun sender mig simpelthen tudende i seng en gang i mellem. Fordi vi bare kører det helt op i en spids.

Jeg kan ikke gennemskue hende og jeg kan ikke sige noget, der får hende til at ændre adfærd. Straf som time out osv praller helt af på hende. Vi har forsøgt med de alvorlige snakke, men igen hun er 7, så det hjælper kun kortvarigt. Det virker som om, hun allerede er et helt andet sted, når først jeg forsøger at italesætte det der går galt, hun afbryder mig og taler om noget helt andet. Er det kun hos os det sker? Det er så frustrerende.

HUN GODTAGER IKKE ET NEJ

Det værste hun pt. presser mig med, er hendes manglende forståelse for at et nej er et NEJ. Det er som om, at siger mor nej, så må jeg spørge igen, for jeg må kunne overbevise hende. Og hun bliver ved! Hun er så trodsig og har sin helt egen vilje, hvad det her angår. Og et eller andet gør jeg forkert, for hun stopper ikke.

Hun plager og plager og jeg bliver til sidst rigtig ked af det, fordi hun ikke bare får sin vilje. Hver eneste gang jeg skal sige nej til noget, så ved jeg det efterhånden ender i et drama uden lige. Og det er altså lige meget om vi er hjemme eller nede og handle. For hende er der ingen forskel.

Jeg kan simpelthen ikke se mig selv ud af det. Det frustrere mig at jeg ikke kan finde de værktøjer jeg skal bruge for at tøjle den side af hende, bare lidt bedre end jeg gør.

Jeg føler mig virkelig som verdens dårligste mor ind i mellem. Den følelse er jeg klar over jeg deler med rigtig mange mødre, men den trøst gør mig ikke rolig længere.

UBETINGET KÆRLIGHED

Jeg elsker hende af hele mit hjerte, hun er den klogeste, mest glade og sprudlende pige. Hun elsker at kramme og hun er så god til at fortælle at hun elsker os, hver eneste dag, så jeg er godt klar over at vi gør et eller andet rigtigt. Hun synger dagen lang, og elsker at vi holder i hånd.

Malou og jeg er alt for ens, det er jeg klar over og folk i vores omgangskreds griner af det og siger at hun jo ligner mig. Men det gør jo ikke opgaven nemmere! Kan det stadig bare være trodsalderen?

Jeg har selv et iltert temperament, men hvis nogle af jer lever med mennesker i jeres liv, som har kroniske smerter, så ved i også at ens tolerance ikke aaaaltid lige er helt som andres. Ind i mellem så kan jeg helt være bange for at jeg ikke evner det her…altså opdragelsesdelen.

Jeg husker at vi altid skal være gode venner inden vi går i seng, og for det meste så husker jeg det. Jeg forsøger aldrig at give hende dårlig samvittighed over det der sker, og jeg prøver altid at være forklarende, så hun forstår hvorfor der bliver sagt nej og hvorfor situationen tager den drejning den gør. Det praller af på hende.

HVORFOR SKRIVER JEG

Jeg skriver naturligvis ikke dette for at “hænge mig selv ud” – men det er altså også den virkelighed der er bag ved billederne i ser når i følger med. Det her foregår også her hos os.

Sidder du netop med den samme oplevelse eller bare noget der minder om det så tager jeg virkelig gerne i mod et godt råd eller bare et klap på skulderen.

Jeg skriver også for at få luft og håber ikke det skræmmer jer væk. #vierbaremennesker Jeg elsker hende af hele mit hjerte, der skal ikke herske nogen tvivl. Hun rummer så meget godt og elsker at hun er lige så kærlig og godhjertet, som jeg selv er.

Nu er ferien skudt i gang og mit klare mål er at de næste 4 uger med børnene skal være vores bedste ferie til dato. Vi skal hygge og vi skal lære at respektere hinanden og tale pænt. Tænker jeg bliver rigtig dygtig til at tælle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 🙂

Håber også i allesammen får den dejligste ferie og sommer.

TUSINDE TAK fordi du læser med.

13
Skriv en kommentar

avatar

9 Kommentartråde
4 Trådsvar
0 Følgere
 
Mest votede kommentar
Mest omdiskuterede tråd
  Abonner  
Nyeste Ældste Mest upvotede
Giv besked om
Maria
Gæst
Maria

Det er fint at du åbner op for det. Hvis du ikke bad om hjælp eller råd var jeg først blevet bekymret. Det er svært at give råd når man ikke kender hende men der er nogle ting du kan kikke på: 1. Kan hun pt styre sine følelser? Nogle børn kører meget i at være ekstrem kærlig og ekstrem vred….mangler hun de værktøjer der skal til for at styre det. 2. Bruger du for mange ord? Du akriver at du gerne forklarer hvorgpr du siger nej osv. Kan hun omsætte sådan en smørre? 3. Hvis i er meget ens… Læs mere »

Sabrina
Gæst
Sabrina

Hej

Jeg tænker ikke at det er trodsalderen der trykker hende, men nok mere pre teenageren i hende.

Jeg har en pige på 10 år som var og til tider stadig er som du beskriver at din datter er. Så hvis du finder en løsning så vil jeg glæde mig til og læse den😍 For jeg syntes også at det kan trække tænder ud da😇

Sabrina
Gæst
Sabrina

Hun kan da blive en fremragende sælger, politiker og svigerdatter 😆 Ej, det lyder mega-hårdt og frustrerende – især når man ikke aner, hvad der skal til for at ændre på det. Herhjemme har vi også en viljefast 3-årig pige, som mener, hun udelukkende har magt over hjemmestyret, og en 7-årig dreng som er lige omvendt. Vi har også forsøgt os med straf/konsekvens med blandet effekt, nogen gange virker det – andre gange ikke. Nu har vi fokus på de gode ting, som vi belønner ved fx at fylde et lille glas op med store perler, og når det er… Læs mere »

Annika Nielsen
Gæst
Annika Nielsen

Kære Heidi. Malou lyder som en skøn lille bestemt dame med en vilje af stål! Når dette er sagt har jeg et par iagttagelser som jeg gerne vil dele med dig – måske har de værdi eftersom vi ikke kender hinanden, og nogle gange er det effektivt med “en flue på væggen”. 1) Hvad får Malou ud af at plage? Giver du efter en gang imellem og ændrer et nej til et ja for den gode stemning? Er det mon en metode for hende at få lidt ekstra tid sammen med dig? 2) Hvilke konsekvenser får hendes adfærd? Det lyder… Læs mere »

Bettina
Gæst
Bettina

Åh jeg kender det alt alt for godt. Jeg har en dreng på 7 år, og han kan virkelig også presse mig helt derud hvor jeg råber og tuder.. og jeg hader det!! Og ligeså håbløs irriterende han kan være, ligeså kærlig, omsorgsfuld, sjov og sød er han. Det er mest når han bare her sat sig fast på noget han ikke vil – i skole, gøre sine pligter, børste tænder.. måske banale ting, men når det blir til at hver gang jeg beder ham om noget så gør han det modsatte, så blir lunten altså kort tilsidst. Så kan… Læs mere »

Anette
Gæst
Anette

Hej Heidi Hatten af for at du skriver dette indlæg. Kan i den grad følge dig. Jeg har en datter som er født lidt før tid (34+3), hun kan også få mig et godt stykke ud af tangent. Dog lyder det til at Malou får dig lidt længere.. Vi har dog fundet ud af at vores datter kæmper med sansemæssige udfordringer pga at hun er født før tid. Men.. ud fra dit indlæg og nogle af de tidligere kommentarer, så tænker jeg på om Malou kan have lidt udfordringer med følesansen. Du skriver at hun altid har kæmpet med det… Læs mere »

Louise Sofia Larsen
Gæst
Louise Sofia Larsen

Hejsa 🙂 har også en datter som kan kører mig helt ud i tovene og få mig til at blive så gal og skælde ud – hvorefter der er dårlig samvittighed over min reaktion :/ . Det har været derude hvor jeg til sidst har tænkt – hvad dælen skal vi gøre !! For det er jo forfærdeligt at have det sådan med sit barn . For nyligt fandt jeg faktisk en løsning som indtil videre har ku styre mine følelser /afmagt/udbrød 🙂 . Kender du til “dit indre barn” og “skyggesider” ? I så fald – det er det… Læs mere »

Cecilie
Gæst
Cecilie

Tak for dit indlæg! ❤️ Jeg har en datter på 6, der lyder præcis som Malou og det er hårdt. Jeg har på ingen måde løsningen, men for det meste kan dette afhjælpe det lidt: 1. Fokusér på de positive ting. Såsom at hun er kærlig, omsorgsfuld osv. 2. Få nogle gode oplevelser. Jeg synes nogle gange det kan være med til at bryde den onde cirkel og hjælpe mig til netop at fokusere på nr. 1. Når vi har en rigtig træls periode, hvor der dagligt er konflikter kan en tur i zoo, eller bare en eftermiddag hjemme alene… Læs mere »

Kristina
Gæst
Kristina

For pokker hvor kan de skønne, vidunderlige og usigeligt elskede unger drive en til vandvid! Jeg kan virkelig følge dig og har selv en dejlig, kærlig og klog dreng, der kan får mit temperament helt op i det røde felt og jeg har som dig grædt mange tårer over det. Jeg har ikke de vises sten, men jeg er sikker på, at den kærlighed dit indlæg emmer af nok skal får jer begge igennem disse kampe. Du er en god mor, der vil dit barn det bedste og det at du er opmærksom på jeres stridigheder, viser at du virkelig… Læs mere »

Luk Menu