Trodsalder – kan man have det som 7 årig?

Trodsalder – kan man have det som 7 årig?

Malou, er så fuld af kærlighed, latter, sang og kan altid lige snøre dem hun elsker rundt om sin lillefinger. Men hun rummer simpelthen så meget trodsalder og temperament, at jeg ind imellem tror hun har fået et ekstra dosis. Hun har i hvert fald nok til at teste os alle gang på gang.

Det er grænseoverskridende for mig at skrive det her indlæg og jeg har taget mig mod til det over et stykke tid nu. Nu prøver jeg og så må vi se, om jeg fortryder det senere. Men ord er vel altid et godt sted at starte når frustrationerne melder sig. De sociale medier oser af alt lykken, alle de gode stunder og det perfekte måltid. Jeg ønsker jo ikke at udstille mig selv eller min datter, men måske i har prøvet det samme eller nogen lignende.

Jeg tror faktisk Malou i bund og grund er lidt usikker, og det gør vi alt, hvad vi overhovedet kan, for at styrke og ændre ved. Når hun så aldrig godtager et nej, første, anden eller tredje gang jeg siger det, så kan jeg ikke undgå at rykke ved hendes usikkerhed, for jeg eksplodere ind imellem. Hun ved lige hvilke knapper hun skal trykke på.

Vi kæmper lidt med hendes trodsalder endnu tror jeg.

Hun kan virkelig køre mig helt ud over kanten og hun gør det gang på gang. Det lyder måske lidt hårdt, når jeg skriver det. Men hun startede trodsalderen da hun var 3, og jeg troede det stoppede hurtigere… Lige så kærlig og omsorgsfuld som hun kan være, lige så stædig og hysterisk kan hun blive.

JEG PRØVER VIRKELIG ALT JEG HAR LÆRT

Jeg tæller til 10, jeg overbeviser mig selv om at jeg skal tage det roligt, placere mig i øjenhøjde og jeg holder fast.

Pludselig så krakelere det for mig. Jeg ved virkelig ikke hvad det er der sker – men hun kan om nogen presse mig helt derud, hvor jeg bare slet ikke kan kende mig selv. Jeg skælder ud, og jeg bliver helt bange for mig selv, for det kan jo ikke nytte at tabe hovedet på den måde. Jeg ser oftere og oftere mig selv, være nødsaget til at gå ud af situationen, for ikke at smuldre.

Jeg har aldrig haft så dårlig samvittighed over noget, som når hende og jeg har haft et skænderi. Og hun er jo kun 7 år for fanden. (undskyld!) Jeg burde da ikke reagere sådan – men hun sender mig simpelthen tudende i seng en gang i mellem. Fordi vi bare kører det helt op i en spids.

Jeg kan ikke gennemskue hende og jeg kan ikke sige noget, der får hende til at ændre adfærd. Straf som time out osv praller helt af på hende. Vi har forsøgt med de alvorlige snakke, men igen hun er 7, så det hjælper kun kortvarigt. Det virker som om, hun allerede er et helt andet sted, når først jeg forsøger at italesætte det der går galt, hun afbryder mig og taler om noget helt andet. Er det kun hos os det sker? Det er så frustrerende.

HUN GODTAGER IKKE ET NEJ

Det værste hun pt. presser mig med, er hendes manglende forståelse for at et nej er et NEJ. Det er som om, at siger mor nej, så må jeg spørge igen, for jeg må kunne overbevise hende. Og hun bliver ved! Hun er så trodsig og har sin helt egen vilje, hvad det her angår. Og et eller andet gør jeg forkert, for hun stopper ikke.

Hun plager og plager og jeg bliver til sidst rigtig ked af det, fordi hun ikke bare får sin vilje. Hver eneste gang jeg skal sige nej til noget, så ved jeg det efterhånden ender i et drama uden lige. Og det er altså lige meget om vi er hjemme eller nede og handle. For hende er der ingen forskel.

Jeg kan simpelthen ikke se mig selv ud af det. Det frustrere mig at jeg ikke kan finde de værktøjer jeg skal bruge for at tøjle den side af hende, bare lidt bedre end jeg gør.

Jeg føler mig virkelig som verdens dårligste mor ind i mellem. Den følelse er jeg klar over jeg deler med rigtig mange mødre, men den trøst gør mig ikke rolig længere.

UBETINGET KÆRLIGHED

Jeg elsker hende af hele mit hjerte, hun er den klogeste, mest glade og sprudlende pige. Hun elsker at kramme og hun er så god til at fortælle at hun elsker os, hver eneste dag, så jeg er godt klar over at vi gør et eller andet rigtigt. Hun synger dagen lang, og elsker at vi holder i hånd.

Malou og jeg er alt for ens, det er jeg klar over og folk i vores omgangskreds griner af det og siger at hun jo ligner mig. Men det gør jo ikke opgaven nemmere! Kan det stadig bare være trodsalderen?

Jeg har selv et iltert temperament, men hvis nogle af jer lever med mennesker i jeres liv, som har kroniske smerter, så ved i også at ens tolerance ikke aaaaltid lige er helt som andres. Ind i mellem så kan jeg helt være bange for at jeg ikke evner det her…altså opdragelsesdelen.

Jeg husker at vi altid skal være gode venner inden vi går i seng, og for det meste så husker jeg det. Jeg forsøger aldrig at give hende dårlig samvittighed over det der sker, og jeg prøver altid at være forklarende, så hun forstår hvorfor der bliver sagt nej og hvorfor situationen tager den drejning den gør. Det praller af på hende.

HVORFOR SKRIVER JEG

Jeg skriver naturligvis ikke dette for at “hænge mig selv ud” – men det er altså også den virkelighed der er bag ved billederne i ser når i følger med. Det her foregår også her hos os.

Sidder du netop med den samme oplevelse eller bare noget der minder om det så tager jeg virkelig gerne i mod et godt råd eller bare et klap på skulderen.

Jeg skriver også for at få luft og håber ikke det skræmmer jer væk. #vierbaremennesker Jeg elsker hende af hele mit hjerte, der skal ikke herske nogen tvivl. Hun rummer så meget godt og elsker at hun er lige så kærlig og godhjertet, som jeg selv er.

Nu er ferien skudt i gang og mit klare mål er at de næste 4 uger med børnene skal være vores bedste ferie til dato. Vi skal hygge og vi skal lære at respektere hinanden og tale pænt. Tænker jeg bliver rigtig dygtig til at tælle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 🙂

Håber også i allesammen får den dejligste ferie og sommer.

TUSINDE TAK fordi du læser med.

Dette indlæg har 13 kommentarer

  1. Det er fint at du åbner op for det. Hvis du ikke bad om hjælp eller råd var jeg først blevet bekymret.
    Det er svært at give råd når man ikke kender hende men der er nogle ting du kan kikke på:
    1. Kan hun pt styre sine følelser? Nogle børn kører meget i at være ekstrem kærlig og ekstrem vred….mangler hun de værktøjer der skal til for at styre det.
    2. Bruger du for mange ord? Du akriver at du gerne forklarer hvorgpr du siger nej osv. Kan hun omsætte sådan en smørre?
    3. Hvis i er meget ens kan det så sske at hun spejler dig og dine reaktioner. Altså har taget ved lære af dig.
    Alt efter om du mener at nogle af de her punkter giver mening er der ud fra hvert punkt hver sin måde at håndtere det på.

    1. Først og fremmest tak skal du have. Det kræver lidt smide sådan et opslag ud. Malou har altid haft lidt svært med det følelsesmæssige, og det var egentlig også det eneste der nogensinde behøvede fokus i børnehaven. Så måske hun mangler de værktøjer..? Jeg er egentlig ikke en der forklarer i stride strømme, så nej synes ikke jeg bruger for mange ord, men det er fint lige at reflektere over det næste gang 🙂 Jeg ser jo lidt mig selv udefra og har svært ved at se hvad jeg skal gøre. Tak fordi du tog dig tid 🙂

  2. Hej

    Jeg tænker ikke at det er trodsalderen der trykker hende, men nok mere pre teenageren i hende.

    Jeg har en pige på 10 år som var og til tider stadig er som du beskriver at din datter er. Så hvis du finder en løsning så vil jeg glæde mig til og læse den😍 For jeg syntes også at det kan trække tænder ud da😇

    1. Åh jamen pre teen, det er da aaaalt for tidligt. Så har det om at stoppe tidligt også 🙂 Læs endelig med her i kommentarerne, måske der kommer lidt hjælp vores vej 🙂 Tak fordi du læste med.

  3. Hun kan da blive en fremragende sælger, politiker og svigerdatter 😆 Ej, det lyder mega-hårdt og frustrerende – især når man ikke aner, hvad der skal til for at ændre på det. Herhjemme har vi også en viljefast 3-årig pige, som mener, hun udelukkende har magt over hjemmestyret, og en 7-årig dreng som er lige omvendt. Vi har også forsøgt os med straf/konsekvens med blandet effekt, nogen gange virker det – andre gange ikke. Nu har vi fokus på de gode ting, som vi belønner ved fx at fylde et lille glas op med store perler, og når det er fyldt, udløser det en lille “belønning” (fx en bland-selv-slikpose, sæbebobler eller noget andet småragelse) og det har større og bedre virkning. Ikke at vores børn aldrig hører ordet nej, eller ikke at vi aldrig skælder ud, men man bliver da bare så træt af alt det sure og skæld ud, og det letter også på de voksnes humør at prøve at ændre strategi 😊
    Og så del endelig, hvis I knækker koden og finder den gyldne opskrift – gruer for hende den 3-årige, som er startet hårdt ud og tegner et frygtindgydende billede af, hvordan teenageårene bliver.
    God sommer til jer 🌸
    Kh Theodors mor (som i øvrigt er lidt usikker på, om Malou stadig har aflyst ham 😂)

    1. Haha, ja du har sikkert helt ret 🙂 Hun bliver sikkert en fremragende sælger som sin far. (Stakkels kunder, de slipper aldrig væk) Sjovt som de kan være som ild og vand, sådan er det også herhjemme. Men god pointe med at fokusere på de positive ting, det jeg vil jeg også prøve. Og det burde der være lidt ekstra tid til her i ferien 🙂 Jeg er sikker på du nok skal få styr på hende 🙂 Theodor vil altid have en plads hos Malou og hende mor, hun kan da ikke have aflyst ham…haha… de er så søde!

  4. Kære Heidi.

    Malou lyder som en skøn lille bestemt dame med en vilje af stål! Når dette er sagt har jeg et par iagttagelser som jeg gerne vil dele med dig – måske har de værdi eftersom vi ikke kender hinanden, og nogle gange er det effektivt med “en flue på væggen”.

    1) Hvad får Malou ud af at plage? Giver du efter en gang imellem og ændrer et nej til et ja for den gode stemning? Er det mon en metode for hende at få lidt ekstra tid sammen med dig?

    2) Hvilke konsekvenser får hendes adfærd? Det lyder som om hun får tilladelse til at køre dig så langt ud som du beskriver uden at det får den store konsekvens for andre end dig. Hun er ikke stor nok til at tage den velovervejede snak, men rigelig stor til at opleve at en sådan adfærd får konsekvenser – om det er mindre tid foran iPad, en is mindre eller whatever, der nu har betydning for hende.

    3) Jeg VAR som Malou som barn. Min mor brugte en sikkert meget upædagogiske metode, der ikke desto mindre virkede upåklageligt:
    Hun gjorde mig opmærksom på et andet barn, der opførte sig forfærdeligt – i dette tilfælde var det en pige, der hylede og skreg hver gang hun skulle have vasket hår i svømmehallen, og som jeg syntes var dybt pinlig.
    Hvis jeg gjorde det mindste antræk til urimelig adfærd, træk hun dette kort frem: “Du vil vel ikke opføre dig lige som X (navnet på barnet)?”.
    Det skete 100 % på bekostning af et andet barn – ikke desto mindre virkede det.

    God vind med det hele!

    KH Annika

    1. Vilje af stål dét har hun i hvert fald og samtidig så er hun så mild og kærlig. Det er en farlig cocktail.
      Malou får intet ud af at plage, det er lidt det der undre mig. Konsekvenserne kunne der sagtens være flere af, og måske det er der jeg skal sætte ind. Tak fordi du tager dig tid til at skrive til mig, gode ord og gode ideer 🙂 Pas på dig.

  5. Åh jeg kender det alt alt for godt. Jeg har en dreng på 7 år, og han kan virkelig også presse mig helt derud hvor jeg råber og tuder.. og jeg hader det!! Og ligeså håbløs irriterende han kan være, ligeså kærlig, omsorgsfuld, sjov og sød er han.
    Det er mest når han bare her sat sig fast på noget han ikke vil – i skole, gøre sine pligter, børste tænder.. måske banale ting, men når det blir til at hver gang jeg beder ham om noget så gør han det modsatte, så blir lunten altså kort tilsidst.
    Så kan udemærket kende til din situation.
    Vores dreng er særlig sensitiv og det og alderen tror jeg har meget af skylden for vores skænderier.
    Hvordan har Malou det med forandringer i hverdagen, uforudsete ting og har hun brug for struktur?

  6. Hej Heidi
    Hatten af for at du skriver dette indlæg. Kan i den grad følge dig.
    Jeg har en datter som er født lidt før tid (34+3), hun kan også få mig et godt stykke ud af tangent. Dog lyder det til at Malou får dig lidt længere.. Vi har dog fundet ud af at vores datter kæmper med sansemæssige udfordringer pga at hun er født før tid.
    Men.. ud fra dit indlæg og nogle af de tidligere kommentarer, så tænker jeg på om Malou kan have lidt udfordringer med følesansen. Du skriver at hun altid har kæmpet med det følelsesmæssige. Hvordan har hun det med berøringer? Eller som Bettina spørger med uforudsete ting m.m.?
    Hvis det er, så findes der sansemotorisk træning som kan stimulere dette. (Dog ikke sagt at jeg giver din datter en diagnose eller andet, kender hende jo ikk) Men min datter har klart fået det bedre efter sansetræning og desværre nu hvor vi er lidt ude af træningen er det blevet værre igen. Så vi skal igang igen..
    Håber at det snart går over for kan sagtens genkende din følelse af om man er god nok som forældre til at opdrage. Men er sikker på at du gør alt det bedste du kan..

    Mvh Anette

  7. Hejsa 🙂 har også en datter som kan kører mig helt ud i tovene og få mig til at blive så gal og skælde ud – hvorefter der er dårlig samvittighed over min reaktion :/ . Det har været derude hvor jeg til sidst har tænkt – hvad dælen skal vi gøre !! For det er jo forfærdeligt at have det sådan med sit barn . For nyligt fandt jeg faktisk en løsning som indtil videre har ku styre mine følelser /afmagt/udbrød 🙂 . Kender du til “dit indre barn” og “skyggesider” ? I så fald – det er det som har virket hos mig – for alle siger også at min datter ligner mig som barn (ja – jeg kan IKKE se det ;0)…) og jeg kom til at tænke på at det jo er i mig alle disse frustrationer bor – det er ikke min datter , men mit indre barn /mine skyggesider – alt det jeg ikke kan være med, som mit barn trykker på med sin adfærd . Den bor hos mig ! Når jeg vendte tankegangen om, så har det virkelig hjulpet på at jeg ikke springer som en bombe – for min datter er stadig som hun plejer jo – jeg er bare meget bedre til at tackle det … og udfaldet af det e faktisk at hun er blevet bedre til at lytte efter (og egentlig virkelig også hører det ) .. så… lidt svært at forklare … men det hele bor i dig og det er der du skal kigge – så kommer det 🙂
    Dermed har jeg selvfølgelig ikke sagt at der ikke skal skældes ud over dårlig opførelse og så videre – men måden det blir gjort på er ændret 🙂 knus herfra

  8. Tak for dit indlæg! ❤️
    Jeg har en datter på 6, der lyder præcis som Malou og det er hårdt.
    Jeg har på ingen måde løsningen, men for det meste kan dette afhjælpe det lidt:
    1. Fokusér på de positive ting. Såsom at hun er kærlig, omsorgsfuld osv.
    2. Få nogle gode oplevelser. Jeg synes nogle gange det kan være med til at bryde den onde cirkel og hjælpe mig til netop at fokusere på nr. 1. Når vi har en rigtig træls periode, hvor der dagligt er konflikter kan en tur i zoo, eller bare en eftermiddag hjemme alene være et vendepunkt. Jeg beslutter mig for, at det her skal vi og det bliver bare hyggeligt! (Gerne sagt foran spejlet med det største smil inden).
    3. Vær på forkant! Skal i noget, du ved kan skabe en mulig konflikt, så italesætte det inden.
    F.eks. “Du må gerne komme med ud og handle, men jeg vil ikke have du plager, så kører vi hjem igen og så kører jeg ud og handler alene.” To gange har jeg slæbt min datter skrigende ud af Super Brugsen og efterladt en vogn med varer, for at køre hende hjem til far og selv returnere til butikken. Her er det mega nødvendigt at bevare fatningen 😂 Men det virkede altså! Og hun plager ikke mere. Hun kan godt sige, der er noget hun gerne vil have, men accepterer nu et nej. Til gengæld tænker jeg også en ekstra gang om det er okay, så ikke vi ender ud i, at jeg bare siger nej for at sige nej – det kan jeg nemlig godt komme til, når jeg ikke har lavet andet hele dagen.
    4. Jeg læste en gang en artikel med Lola og en børnepsykolog om hvorfor børn tit ikke hører efter og hvad der sker når man skælder ud og man kan se barnet slet ikke er til stede. Kort fortalt handlede den om, at børn aflæser de mindste signaler og sær kropssprog og stemmeføring. Og hvis mor ser sur ud/lyder sur så kan de ikke hære hvad mor siger. De opfanger ganske simpelt kun at mor er sur og ikke et eneste ord hun siger, for de er ikke i stand til at skille tingene ad på den måde. Derudover rådede det til at være konkret og ikke komme med forklaringer efterfulgt af et “det kan du vel nok forstå”. Svar 2 gange på spørgsmålet. Hvis man bliver spurgt om en is er det et nej. Hvis barnet spørger hvorfor “fordi vi skal spise om 30 minutter”. Slut, bum, punktum. Stop diskussionen og hvis barnet spørger yderligere kan der svares “det har jeg svaret på” og der derfra skal der ikke argumenteres eller redegøres mere, da er barn på den alder ser det som en invitation og en måde at fortsætte “forhandlingen”.

    Det blev virkelig langt – beklager.
    Alle børn er forskellige og jeg er langt fra en perfekt mor, for jeg mister også hovedet og jeg håber virkelig ikke at du tager min kommentar som bedrevidende eller at jeg dunker nogen oveni hovedet. Jeg har blot prøvet at beskrive, hvad der kan (fordi det ikke altid gør, når mor har mistet overblikket og tabt hovedet) hjælpe herhjemme. Måske er der noget du eller andre kan bruge.

    Håber i får en god sommer 😊❤️

  9. For pokker hvor kan de skønne, vidunderlige og usigeligt elskede unger drive en til vandvid! Jeg kan virkelig følge dig og har selv en dejlig, kærlig og klog dreng, der kan får mit temperament helt op i det røde felt og jeg har som dig grædt mange tårer over det.
    Jeg har ikke de vises sten, men jeg er sikker på, at den kærlighed dit indlæg emmer af nok skal får jer begge igennem disse kampe. Du er en god mor, der vil dit barn det bedste og det at du er opmærksom på jeres stridigheder, viser at du virkelig går op i og reflektere over din forældrerolle og ønsker det bedste for jeres forhold.

Skriv et svar

Luk Menu